Annonce
Danmark

Unge om alkoholpolitik på ungdomsuddannelserne: - Det er vores eget ansvar

Arkivfoto: Jens Wognsen

De unge drikker væsentligt mere, når de skifter fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Det har fået mange af landets gymnasier til at indføre en alkoholpolitik. Vi har spurgt syv unge mennesker, hvad de mener om alkoholpolitikker på ungdomsuddannel

Cirka 96 procent af landets gymnasier har indført en alkoholpolitik, som de unge skal overholde, hvis de vil være en del af festerne på gymnasierne. Det viser en undersøgelse foretaget af Megafon for Sundhedsstyrelsen i september 2018. Avisen har været på gaden og spurgt de unge, hvad de mener om, at gymnasierne har en alkoholpolitik.

Annonce

Klara Hemmingsen, 17 år, Nordfyns Gymnasium og Sofie Flye, 17 år, Nordfyns Gymnasium

Foto: Maria Frellesen Pedersen.

- Vi skal starte i 2.g i næste uge, og på vores gymnasium er der regler for festerne på skolen. Der bliver ringet hjem, hvis man er for fuld, man må ikke selv have alkohol med, og der bliver ikke serveret andet end øl og Breezer (frugtbaseret alkoholisk drik, red.)

- Jeg synes, at det er en god idé, at der er regler for, hvad der er tilladt til festerne. Det er ikke nær så sjovt, hvis alle er helt væk, fordi de har drukket for meget. Det ødelægger det hele, hvis folk er alt for fulde.

- Man kan godt mærke, at der er nogen, der vælger festerne fra, fordi der er en alkoholpolitik, der begrænser dem, men det gør bare, at vi andre får en federe fest.

Mikkel Birk, 16 år, EUX, Duy Quach, 16 år, Camp 10 og Tobias Bæksteer, 16 år, Nordfyns Gymnasium

Foto: Maria Frellesen Pedersen.

- Jeg er først lige startet på EUX i dag, men jeg har indtryk af, at der er nogle regler til festerne. Jeg ved blandt andet, at der kun bliver serveret to øl til dem, der er under 18 år.

- Det er lidt kedeligt, at man ikke kan få lov til at drikke det, man vil. Jeg synes selv, at man skal styre det. Det burde ikke være uddannelsernes opgave at bestemme, hvad man må, og hvad man ikke må til festerne.

Michelle Hansen, 16 år, HHX på Nyborg Gymnasium og Christel Eriksen, 17 år, Tietgen Business

Foto: Maria Frellesen Pedersen.

- Selvfølgelig er det fair, at man skal følge de regler, som skolen stiller, men i virkeligheden burde det ikke være nødvendigt, at skolen opstiller regler for det. Man burde selv kunne styre, hvor meget man vil drikke.

- Jeg tror, at der er færre, der dukker op til festerne, hvis der er for mange begrænsninger. Hvis der er for strenge regler på uddannelserne, gør det bare, at man får lyst til at drikke derhjemme i stedet. Og så forstår jeg heller ikke, hvorfor nogle skoler vælger at ringe til forældrene, hvis man er for fuld - det gør vennerne jo i forvejen, hvis man har det dårligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted For abonnenter

Tilsynssag: Når man ender i denne situation, er der selvfølgelig noget, man ville ønske, at man havde gjort anderledes

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

112

Indbrud i Hovedgård Apotek

Annonce