Annonce
Horsens

Unge i Horsens deler færre nøgenbilleder uden samtykke end landsgennemsnittet

Horsens' unge deler langt færre nøgenbilleder end tidligere, viser en helt ny ungeprofil. Foto: Dorthea Dittmer
En helt ny ungeprofil, lavet blandt 90 procent af alle 7.-9.klasseselever i Horsens, viser, at de unge har lært at lade være med at dele for eksempel nøgenbilleder af hinanden uden samtykke

Horsens: Langt hen ad vejen er Horsens’ unges adfærd på linje med resten af landet, men på et særligt område er de helt i front. Nemlig når det gælder om at holde nøgenfotos af andre for sig selv.

Deling af nøgenbilleder på nettet, uden de fotograferedes samtykke, har over de seneste år fået et væsentligt fokus. Ikke mindst i forbindelse med den enorme Umbrella-sag, hvor over 1000 unge, heriblandt flere fra Horsens, blev sigtet for at dele børnepornografisk materiale af to 15-årige. Derfor har SSP også sat massivt ind for at komme de uheldige vaner til livs, og det har virket, viser tal fra en helt ny undersøgelse blandt kommunens unge.

Kun 1,3 procent af de horsensianske 7.-9.-klasseselever siger, at de har delt et nøgenbillede uden samtykke i 2019. Det er et fald på hele 71 procent siden 2016, og ikke overraskende glæder det viceungdomsskoleleder Jan Asmussen meget.

- De indsatser, vi har lavet, har haft den effekt, vi ønsker. Det gør mig meget glad, at vi kan se, at de ikke deler lige så meget på de sociale medier uden samtykke, som de har gjort. For det gør virkelig ondt og har store konsekvenser for de involverede, lyder det.

Annonce

De indsatser, vi har lavet, har haft den effekt, vi ønsker. Det gør mig meget glad, at vi kan se, at de ikke deler lige så meget på de sociale medier uden samtykke, som de har gjort. For det gør virkelig ondt og har store konsekvenser for de involverede.

Jan Asmussen, viceungdomsskoleleder

Forebyggende arbejde virker

Blandt andet har SSP besøgt 6. og 7. årgang på skolerne med et nyt elevoplæg om sociale medier, og senest er alle udskolingselever blevet undervist i en kampagne blandt andet med fokus på deling af nøgenbilleder.

- Vi har efterfølgende oplevet et konkret eksempel med en dreng fra 9. klasse, som havde modtaget et nøgenbillede af en pige fra 7. klasse. Og i stedet for at dele det med andre gik han direkte hen til en lærer, som så kunne følge op på det, forklarer Jan Asmussen og understreger:

- De unge er mere risikovillige, end vi kunne ønske, og selve kulturen kan vi ikke bare ændre. Men hvordan man agerer, når det så sker, det kan vi gøre noget ved, og jeg er glad for, at det ændrer sig.

Ifølge Jan Asmussen er de forebyggende kampagner i "fredstid" helt essentielle for at ændre adfærd hos de unge, og han minder om, at det vigtigste er det arbejde, som hjælper de mange, frem for enkelte uromagere.

- Nogle politikere og borgere vil tænke, at SSP-medarbejderne bare skal ud på gaden og holde styr på "rødderne" frem for at lave generelt forebyggende arbejde. Det skal vi også, men den største effekt opnås ved forebyggende arbejde. For mens vi står og stopper én, der har lavet ballade, er der måske 50 unge, der begynder at drikke. Det forebyggende arbejde er ofte usynligt for alle andre, men det er det, der virker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Slut med venlige henstillinger: Tirsdag står politiet klar med bødeblokken ved genbrugspladsen

Leder

Leder: Tak til efterskolen

Det er dyrt at have sit barn på efterskole. Det ved jeg kun alt for godt. Derfor blev jeg selvfølgelig også glad på min privatøkonomis vegne, da jeg fik en mail fra efterskolens forstander om, at jeg kan få noget af egenbetalingen tilbage. Det er et resultat af den aftale, der er indgået med undervisningsministeriet. Tak for det. Og måske især for den del af tilbagebetalingen, der handler om kostpenge. For alt det, jeg sparer på benzin frem og tilbage til arbejde i disse coronatider, ja, dem bruger jeg på at brødføde en stor, sulten teenager. Hvad angår den øvrige del af tilbagebetalingen, siger jeg selvfølgelig ikke nej til pengene. I hvert fald ikke så længe jeg er sikker på, at efterskolens medarbejdere stadig kan få løn, og efterskolen også kan eksistere efter corona. Hver dag siden efterskolen lukkede, har min søn siddet foran sin computer og modtaget undervisning. Idrætslærerne har på skift tvunget ham ud af huset for at tage billeder af blade i skoven, kramme træer eller bare løbe en tur. Lærerne lægger videoer ud og hjælper de unge mennesker med stadig at have en fornemmelse af at gå på efterskole. Nuvel, der er dage, hvor cybersamværet gør savnet større i stedet for mindre, men for det meste kommer sønnen ud af værelset med mere lys i øjnene, end inden timen begyndte. Jeg synes faktisk stadig, jeg får noget for pengene, selvom skolen er lukket. Så for mig er det vigtigste ved hjælpepakken ikke, hvad jeg kan få retur, men at lærerne kan få deres løn og beholde deres job på efterskoler, der stadig står klar til at tage imod vores børn og endda have råd til at gøre lidt ekstra for dem, når de forhåbentlig når tilbage til efterskolen og kammeraterne, inden skoleåret er omme. For hjælpepakke eller ej, så kan min søn og alle de andre efterskoleelever ikke få den tabte tid tilbage. Der er ikke nogen ny chance, uanset hvor mange penge jeg får retur.

Horsens

Endnu længere kø til genbrugspladsen: Nu udvider kommunen åbningstiderne

Erhverv

Benedikte lukkede butikken da krisen tog fat: Nu er kunderne vendt tilbage

Annonce