Annonce
Hedensted

Unge skræmte gæster ved 60 års fødselsdagsfest på sognegård: - De truede med kniv og var iført elefanthuer

Bo Rasmussen fra Hedensted Sognegård plejer at kunne koncentrere sig om at lave god mad til sine gæster, men lørdag aften opstod der helt andre udfordringer på sognegården, da en gruppe unge kastede potteplanter og sten ind mod ruderne. Arkivfoto: Martin Ravn
Personalet måtte låse alle døre og trække gardinerne for, da en gruppe unge chikanerede og truede gæsterne ved en fest på Hedensted Sognegård lørdag aften. Balladen stoppede først ved politiets ankomst, fortæller ejer Bo Rasmussen.

Hedensted: En 60 års fødselsdag på Hedensted Sognegård tog lørdag aften en voldsom drejning, da ruden ind til festsalen pludselig blev smadret.

Det fortæller ejer af sognegården, Bo Rasmussen, som i et opslag på Facebook skriver: - Hvad sker der lige i vores fredelige by?

Det, der ellers skulle have været en hyggelig og festlig fejring på sognegården, blev nemlig alt andet end fredelig, da en større gruppe unge kort efter midnat begyndte at kaste med potteplanter og sten ind mod sognegården og blandt andet smadrede en rude ind til den sal, hvor gæsterne dansede.

Annonce

Folkebladet har været i konktakt med nogle af gæsterne, som af frygt for de unge ikke har lyst til at udtale sig ved navn, men som fortæller følgende om episoden:

- Det var meget voldsomt, og nogle blev truet med knivstik. De unge mennesker virkede ret så seriøse omkring det, og på bare 15 minutter kom der biler og scootere til, som var klar på at slås.

Låste dørene og ringede efter politiet

Til en begyndelse bad nogle af gæsterne ifølge Bo Rasmussen de unge om at forsvinde, men det fik angiveligt ballademagerne til at agere endnu voldsommere og true med tæsk.

- Nogle af de unge løb om til hoveddøren for at komme ind til gæsterne, men personalet fik heldigvis hurtigt låst døren og ringet til politiet. De kom ganske kort efter. Men det kan da ikke være rigtigt, at mine gæster på sognegården skal føle sig truet på den måde, lyder det fra en frustreret Bo Rasmussen.

De unge kastede blandt andet med sten og potteplanter og smadrede en rude ind til den sal, hvor gæsterne dansede, fortæller Bo Rasmussen. Privatfoto

Der har på det seneste været flere problemer med unge og hærværk i Hedensted, blandt andet på kirkegården, hvor politiet også blev involveret, efter flere ugers raseren.

Senest har Hedensted Petanqueklub set sig nødsaget til at rive en pavillon ned, fordi unge svinede og udøvede hærværk på den weekend efter weekend.

Annonce

Skaber utryghed med elefanthuer og afbrænding

Bo Rasmussen oplever, at det er efter petanque-pavillonens nedrivning, der er opstået problemer omkring Trykkeriparken og sognegården.

- Unge mennesker har brugt Trykkeriparken til at mødes og hygge sig med musik om aftenen i halvandet-to år, uden det har givet anledning til ballade. Men det er en anden gruppe unge, der er kommet til de seneste tre-fire uger. Jeg blev selv truet med tæsk, da jeg bad dem dæmpe sig for 14 dage siden, og i lørdags var det altså mine gæster, siger Bo Rasmussen, der også har været i konktakt med kommunen og SSP.

- Det virker som om, det er en mindre  gruppe unge, der er uden for pædagogisk rækkevidde, og som skaber utryghed i vores by. Mine gæster fortalte, at flere af dem havde elefanthuer på lørdag aften, og de har også brændt nogle af stolene på terrassen af. Jeg håber meget, at politiet kan få sat en stopper for det, siger Bo Rasmussen.

Vagtchef hos Sydøstjyllands Polti, John Skjødt, bekræfter over for Folkebladet, at politiet har været ude på Hedensted Sognegård natten til søndag.

- Det fremgår af døgnrapporten, at der er smadret en rude derude, og vi har antruffet nogle unge, som vi har navnene på. Men der står ikke noget om, at der er blevet truet med kniv, siger John Skjødt.

Der har længe været unge, der hygger sig i Trykkeriparken i weekenderne med musik, og det må de hjertens gerne. Men den her ballade og ødelæggelse er ikke ok.

Bo Rasmussen
Annonce
Hedensted For abonnenter

Phillip har kæmpet mod DSB halvanden måned efter tanketorsk: - Jeg glemte tasken - men de stjal computeren

Danmark

Fredagens coronatal: Rekordmange tilfælde - over 46.000 smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Torntoft & Mortensen skal have ny direktør - tidligere topdirektør i milliardforetagende tager over

Horsens For abonnenter

Byggefirma fik nej til dispensation fra lokalplan - og prøvede så at presse kommunen til at betale en del af regningen

Sport

Simon Kjær og Signe Bruun er årets fodboldspillere

Horsens

Taknemmelig for god, lokal service midt i familiens kedelige coronaisolation bag hjemmets fire vægge

Hård kritik af besparelser i Rigspolitiet: - Det giver flere ulykker og dræbte

AC Horsens For abonnenter

Testkamp til topkarakter: Disse store præstationer faldt i øjnene, da AC Horsens nedlagde Randers

Erhverv

Michael Mortensen-selskab køber kæmpe ejendom i Hedensted by

Erhverv

Vild vandrehistorie rammer Bilka: - Det er en kæmpestor and

Maiken har set flere af sine efterskolevenner sige farvel efter coronaen: - De bliver socialt udmattede, og så vil de hjem

Erhverv

Store skiftedag i vente hos Mr - og nej, der er ikke tale om nyt tøj

Horsens For abonnenter

16 bolighandler er faldet på plads den seneste uge: Se listen her

Horsens

Syv biler i kæmpe harmonikasammenstød på E45: Barn og kvinde sendt på skadestuen

Annonce