Annonce
Debat

Unge fritidsjobbere kender ikke regler på arbejdsmarkedet. Skal jeg selv skaffe afløser, hvis jeg er syg?

Her er en quiz:

1: En 15-årig pige sidder mutters alene langt ude i en vejkant og passer en jordbærbod med ansvar for kundekontakt, salg og pengekasse. Må hun det?

2: En 17-årig dreng, der dyrker vægtløftning, har fritidsjob i et supermarked, først og fremmest på lageret. Hvor tunge ting må han løfte, og hvor meget må han skubbe rundt med?

3: En 14-årig pige har fået sommerjob i postafdelingen i SuperBrugsen. Hendes eneste opgave er at holde styr på og flytte rundt på pakkerne til afsendelse og afhentning. Må hun det?

4: En 16-årig dreng har job i en fast food-kæde, også uden for ferietiden. Har han en sygedag, skal han selv skaffe en afløser, og han får ingen løn, mens han er syg. Kan det være rigtigt?

Svarene må vente lidt, mens du tænker over, hvor svært det er at holde styr på de mange love, regler og aftaler, der findes på arbejdsmarkedet. Men arbejdsgiverne har pligt til at kende og overholde reglerne. Og selv om nogle regler er besværlige i en travl hverdag, er der næsten altid en god grund til, at de findes. Fordi reglerne ikke altid bliver overholdt, er der også gode grunde til, at Jobpatruljen findes.

Det er 40 år siden, det daværende LO - nu en del af FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation - oprettede Jobpatruljen, som siden 1979 hver sommer er rykket ud for at møde de 13-17-årige på deres fritidsjob og tale om løn, arbejdsforhold og rettigheder. For 40 år siden var der mange fritidsjob i gartnerier. Det arbejde er i vidt omfang overtaget af udlændinge. I 2019 handler det om købmænd og supermarkeder, caféer og restauranter, bagerforretninger og sommerlande.

I dag har fagforeningerne HK og 3F ansvaret for Jobpatruljen. Resultatet af kampagnen 2019 kender vi ikke endnu. Men i 2018 talte Jobpatruljen med 3.015 unge, fordelt i det ganske danske sommerland. Kun 8,2 pct. af fritidsjobberne havde ansættelsesforhold, hvor alle love og regler blev overholdt. Det vil sige, at 91,8 pct. oplevede problemer i deres ansættelsesforhold. I mange tilfælde småproblemer, i andre tilfælde grove overtrædelser af regler.

Det er ikke så ofte timelønnen, der er problemet. Det handler mere om manglende pauser, for lange arbejdsdage, for tunge løft (27,5 pct.), manglende løn under sygdom (50 pct.). At 5,5 pct. af de unge blev ramt af arbejdsskader, må også anses for at være et væsentligt problem. Her er det vel på tide at besvare spørgsmålene i indledningen:

1: Nej, hun må ikke være alene, der skal være en voksen til stede, 2: Man må løfte op til 12 kilo ad gangen og skubbe rundt med op til 250 kilo på en pallevogn, uanset hvor veltrænet man er, 3: Nej, mange af pakkerne er for tunge og 4: Selvfølgelig ikke.

Og lad os lige holde fast ved spørgsmål 4. Adskillige unge, vi møder ude på arbejdsmarkedet, finder det rimeligt, at de selv skal finde en afløser, hvis de bliver syge. Og de kan ikke forstå, at arbejdsgiveren skal betale løn til en, der ligger syg derhjemme. Men på den måde adskiller arbejdsmarkedet for fritidsjob sig heldigvis ikke fra arbejdsmarkedet for voksne: Er man ansat på kontrakt i mere end otte timer om ugen i butik, på et lager med kundekontakt eller på et kontor, har man ret til løn under sygdom. Og man har ALDRIG pligt til selv at skaffe en afløser, hvis man er syg. Heller ikke selv om man synes, det er synd for chefen.

Desværre var der en generation, der i ret stor udstrækning ”glemte” at melde sig ind i de rigtige fagforeninger. Og de 13-17-årige er børn af den generation. De har ikke derhjemme ved middagsbordet hørt om overenskomster og Den Danske Model, og de har da slet ikke lært noget om det i skolen, hvor den slags emner stort set er forsvundet. Derfor er der behov for, at Jobpatruljen rykker ud sommer efter sommer med håbet om, at der bliver lidt færre sager end året før. Med håbet om, at de unge lytter og tager deres erfaringer med over i det arbejdsmarked, de rammer efter endt uddannelse om nogle år. Og med håbet om, at de unge og deres forældre vil kontakte de relevante fagforeninger, hvis de er i tvivl om, at alt går rigtigt til. Kontante svar og gode råd er gratis.

PS: Svaret på spørgsmålet i overskriften var altså et klart nej. Men 17 % af de unge skulle selv skaffe en afløser i tilfælde af sygdom.

Annonce
Stinne Jacobsen, Sussie Brizarr, Hanne Suhr Thorstein, Brian Tollak Nielsen og Kathrine Møller
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgelige og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce