Annonce
Horsens

Unge flytter ind i 140 år gammel Nørretorv-ejendom

Et af kendetegnene ved Nørretorv 15 er den rødmalede facade. Det er imidlertid ikke sikkert, at farven oeverlever renoveringen. Peja Ejendomme er i dialog med Horsens Kommune om at ændre farven. Kommunen har nogle farvekort, der bringes i spil, når penslen svinges på nogle af byens gamle bygninger, og mulighederne sonderes, forklarer Peter Pørtner Voldby.
Ejendomsudvikler ser muligheder i Horsens som studieby. Første projekt er syv flat rate-ungdomsboliger.

Horsens: Gammel møder snart ung på Nørretorv i Horsens.

Alderdommen er repræsenteret af den 140 år gamle bygning, nummer 15, der med sin karakteristiske røde facade flankerer pladsens nordlige side. Ungdommen...? Den udgør de beboere, som senere i år flytter ind i en stribe nye ungdomsboliger, der nu indrettes på den aldrende ejendoms tag-etage.

- Vi kan se et klart potentiale i Horsens som studieby og et sted, hvor der kan blive behov for flere ungdomsboliger i fremtiden, forklarer Peter Pørtner Voldby, som er fra Brædstrup og medejer af ejendomsfirmaet Peja Ejendomme.

Firmaet overtog Nørretorv, som i forvejen rummer fire store lejligheder, den 1. marts. Siden har håndværkere ryddet tagetagen, som hidtil har stået uudnyttet hen, så den kan bygges om.

Annonce
Hensigten er at skabe et fedt miljø til de unge. Jeg håber, bygningen får den her stemning af kollegium.

Peter Pørtner Voldby, Peja Ejendomme

Flat rate-leje: Alt inklusive

I alt bliver der plads til syv lejemål på hver 25 kvm, som sammen med et fællesrum skyder op i de kommende måneder.

- Vi oplever, at billige boliger er en mangelvare i Horsens, og at det er svært for f.eks. unge studerende at finde steder, der er til at betale. Vores idé har derfor været at skabe nogle fede ungdomsboliger til en overkommelig pris, siger Peter Pørtner Voldby om de syv lejemål, der efter planen står klar til studiestart i august-september.

Prisen bliver 3500 kr., uddyber han og fremhæver, at de unge får en slags "flat rate"-leje.

- Det er inklusive internet, tv, strøm, vand og varme. Det gør vi for, at det skal være så nemt som muligt for de unge. De skal betale de 3500 kr. og komme med deres gode humør. Det er det... men vi skal nok have føjet nogle regler til lejekontrakten om forbruget, siger udlejeren, som håber at kunne stable en kollegie-stemning på benene i ejendommen, som også får det, han kalder en "grøn profil".

På den ene side af tagryggen bygges der kviste, så pladsen i boligerne optimeres. Og på den anden side installeres et solenergi-anlæg, der kan levere energi til en del af de unges forbrug.

- Det er godt for miljøet, men også med til at holde udgifterne nede, forklarer Peter Pørtner Voldby.

Ungdomsboliger i baghovedet

Det er første gang, Peja Ejendomme, som i alt har 150 lejemål i Horsens og Brædstrup, kaster sig over et ungdomsbolig-projekt som det på Nørretorv. Men det er muligvis ikke den sidste.

- Vi har ikke konkrete projekter på vej, men ungdomsbolig-markedet er noget, vi hele tiden har i baghovedet. Når boligerne på Nørretorv kommer til leje, vil vi se, hvor stor efterspørgsen er. Bliver vi lagt ned, vil vi overveje at gå videre med boliger andre steder, som egner sig til det, og hvor beliggenheden er rigtig, siger han.

Ungdomsboliger på Nørretorv 15

  • Peja Ejendomme overtog den 1. marts Nørretorv 15.
  • Målet er at udnytte bygningens tagetage til syv ungdomsboliger på hver 25 kvm. Dertil kommer et fællesrum for de unge. Facaden renoveres også, der installeres solenergi-anlæg, og en af de nuværende fire lejligheder i bygningen skal muligvis deles op i to, så der bliver flere lejemål til rådighed.
  • Peja Ejendomme har i forvejen 150 lejemål i Horsens og Brædstrup.
  • Selskabet blev etableret i 2017 af Peter Pørtner Voldby, der har manges års erfaring fra boligmarkedet, og betonentreprenøren Jacob Jensen fra Brædstrup.

 

- I gamle dage kunne de bare deres kram, konstaterer Henrik Hansen (bagerst) og Flemming Thomsen fra Murerfirmaet Bavnehøj. Fredag efternmiddag var de på inspektion på Nørretorv 15 for at vurdere størrelsen på den kærlige hånd, som ejendommen skal have. Overvejende har det 140 år gamle murværk det fint, lød dommen. Foto: Jakob Hedegaard-Høgh
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beboer i Østerbo i Vejle: Der må være noget helt galt med Casas måde at organisere arbejdet på

Læserbrev: Rygning er farligt, passiv rygning er farligt. Det er der ikke nogen tvivl om. Derfor er det helt uforståeligt, at Østerbo ikke har taget højde for, at tobaksrøg, mados og andre lugte uhindret stiger op gennem det nye ventilationsrør for til sidst at ende i de øverste lejligheder. Ifølge planen skulle opsætningen af det nye ventilationssystem tage 17 dage for en opgang. Fire en halv måned senere er ventilationssystemet stadig ikke taget i brug, og passiv rygning er blevet et stort og farligt problem. Desværre er det ikke kun ventilationssystemet, der tager alt for lang tid, det gør alle de andre arbejder også. Et andet eksempel er udskiftningen af fire indvendige døre, der ifølge planen skulle tage halvanden dag for en lejlighed. Fire måneder senere er dette arbejde heller ikke færdigt. "Hvorfor får de aldrig gjort noget færdig?", spørger alle. Direktørerne og projektlederne i Casa og Østerbo kan prøve at spørge deres egne familier, hvad de vil sige til, at de kan forvente, der kan komme fremmede og låse sig ind på alle tider af dagen de næste fire måneder, hvis de bestiller håndværkere til at lave et arbejde, der kan gøres på halvanden dag. Der må være noget helt galt med Casas måde at organisere arbejdet på. Håndværkerne bliver sendt rundt for at reparere ting, der er ordnet, og andre ting bliver ikke ordnet, fordi de glemmes, og sådan fortsætter det i månedsvis. Håndværkerne bliver frustrerede og stressede, og beboerne mistrives i en sådan grad, at det fører til trusler mod håndværkerne - noget, Casa og Østerbo let kan forebygge med lidt omtanke og respekt. Alle har ret til respekt for privatliv, familieliv og hjem ifølge FN's menneskerettigheder, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og grundloven, og målet helliger ikke midlet. Når vi har rettigheder, har andre pligter, og selvom tilgængelighedsprincippet til vore hjem blev ændret, da vi stemte ja til renovering, har vi stadig krav på respekt for hjem og privatliv. Casa skal naturligvis ikke have adgang til vore hjem længere end højst nødvendigt. Østerbo bliver nødt til at tage beboerne alvorligt og også lære at informere på en konkret og fyldestgørende måde, så vi ikke gang på gang bliver taget med bukserne nede, også i vore egne badeværelser, når der pludselig står fremmede i hjemmet. Beboerhåndtering og fagtilsyn består i, at beboerne skal henvende sig til Østerbo, men der er intet proaktivt tilsyn i lejlighederne. Henvendelserne fører sjældent til andet end en sludder for en sladder, og fem måneder efter min henvendelse har jeg stadig ikke fået svar fra Østerbo. Alt for mange har den oplevelse. Vi håber, Casa og Østerbo lærer af deres fejl og ændrer strategien for de sidste boligblokke.

Annonce