Annonce
Hedensted

Ungdomsskolemusical – nu med nyt navn: Hedensted Musical Talenter

Ungdomsskolen Hedensteds årlige musical er under normale omstændigheder lidt af et tilløbsstykke. For at signalere, at der er tale om høj kvalitet, selv om der er tale om en skolemusical, så skifter man nu navn til "Hedensted Musical Talenter". Dette foto er fra 2020-forestillingen "Legally Blonde". Foto: Kasper Jørgensen
Den årlige ungdomsskole-musical i Hedensted Centret er under normale omstændigheder lidt af et tilløbsstykke med cirka 1400 publikummer til de fire forestillinger. For at signalere, at der er tale om andet og mere end en almindelig skoleforestilling, så får eventen nu navnet Hedensted Musical Talenter.
Annonce

Hedensted: Ungdomsskolen Hedensteds årlige musical er hvert år en stor satsning, som der bruges rigtig meget krudt på. Hele tiden forsøger man at finpudse, justere og optimere produktet, så det hele - sang, musik, dans, kostumer og scenografi - fremstår knivskarpt ved forestillingerne i Hedensted Centret.

Og nu har man besluttet at dreje på den knap, der handler om PR og branding i form af at give musicalsatsningen et egentligt navn, nemlig Hedensted Musical Talenter. Det handler ifølge ungdomsskoleleder Grethe Riber Dam om at signalere til omverdenen, at der er tale om et kvalitetsprodukt indenfor den lokale underholdningsindustri, som ikke kan sammenlignes med almindelige skoleopsætninger.

Annonce

Havde blandede følelser

Musicalens instruktør, Steffen Hansen, var inde på lige præcis dette emne ovenpå dette års musicalopsætninger i Hedensted med forestillingen ”Legally Blonde” i september måned.

Han havde lidt blandede følelser omkring dette års musical, fordi det på grund af corona-restriktionerne blev afviklet foran et decimeret publikum. Kun godt 700 publikummer var således inde og se de fire forestillinger.

- Det er da frustrerende, at vi får leveret vores bedste musical nogensinde, og så kun deler det med halvdelen af det publikum, der ville være dukket op under normale omstændigheder. Det er dog stadig top-fedt at opleve publikummer, der kommer ind og tror, de skal se en folkeskole-musical. De blev jo blæst bagover af niveauet, hvilket mange af dem da også gav udtryk for bagefter, sagde Steffen Hansen til avisen.

Annonce

Skal afspejle kvaliteten

Grethe Riber Dam supplerer:

- Pointen med navneskiftet er, at det skal afspejle kvaliteten. Der sker i musicalen både en stor personlig udvikling, men også en udvikling af vores medvirkende unge i et fællesskab, og det har skabt den høje kvalitet, vi ser i musicalen i dag. Det er altså grundlaget for en naturlig "fødekæde", hvor de vokser gennem flere år og sammen med vores instruktørteam og frivillige sørger for at nå det høje niveau, vi stræber efter hvert år, siger hun.

- Musicalen handler for ungdomsskolen om at give vores unge, spirende talenter mulighed for at indgå i meningsfulde, men også samtidigt forpligtende fællesskaber. Herunder det at give dem et indblik i, hvad det vil sige at arbejde frem mod en deadline, hvor det hele kulminerer.

Det skaber værdi for vores unge at arbejde vedholdende mod sådan et fælles mål, siger Grethe Riber Dam.


Pointen med navneskiftet er, at det skal afspejle kvaliteten. Der sker i musicalen både en stor personlig udvikling, men også en udvikling af vores elever i et fællesskab, og det har skabt den høje kvalitet, vi ser i musicalen i dag.

Grethe Riber Dam, ungdomsskoleleder i Ungdomsskolen Hedensted


Hedensted Musical Talenter er i øvrigt i fuld gang med at øve sig forud for næste års musical, ”Footloose”, der afvikles i Hedensted Centret i dagene fra 15. til 17. april. Forhåbentlig uden alt for mange corona-benspænd.

Ungdomsskoleleder Grethe Riber Dam og instruktør på Ungdomsskolen Hedensteds musical Steffen Hansen både håber og tror på, at det nye navn vil medvirke til at styrke musicalens brand lokalt. Arkivfoto: Henrik Dolmer
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Pludseligt dyk i populær uddannelse: - Det er mærkeligt, men der skal være plads til svigt

Coronavirus

Live:  Danmark finder første tilfælde af sydafrikansk virusvariant

Annonce