Annonce
AC Horsens

Ungdomsmålmand på kontrakt i AC Horsens

Anders Hoff, der er vogter målet på U19-holdet i AC Horsens, har fået en to-årig aftale med klubben. Foto: Torben Andersen
Annonce

Horsens: AC Horsens havde i et par kampe den unge målmand Anders Hoff med på bænken som gardering for Matej Delac i Superligaen, da Michael Lansing var skadet.

Anders Hoff har fungeret som tredjemålmand og ved siden af har han vogtet målet på AC Horsens' U19-hold.

Det har han gjort så godt, at han nu er blevet udstyret med en to-årig aftale.

- Anders Hoff er kommet lidt fra baghjul, men han har udviklet sig meget de senere to-tre sæsoner, hvor han ikke mindst er blevet markant stærkere mentalt. Han har arbejdet intenst med Peder Hansen og Rasmus Horup, hvilket har gavnet ham rigtig meget og givet ham et højere bundniveau, siger talentchef Claus Troelsen i en pressemeddelelse.

- Han er en målmand, der mestrer det meste; han er god med fødderne, reaktionsstærk, målmandsteknisk dygtig og han har kampafgørende redninger. Fremadrettet skal han videreudvikle sig på U19, ved træning med superligatruppen og i kampene i reserveligaen,m siger Claus Troelsen.

Anders Hoff indledte sin målmandskarriere som ni-årig i Hatting/Torsted. Han blev senere en del af Talentskolen og skiftede til AC Horsens’ U13-hold.

Tilbage i februar var han med AC Horsens' superligatrup på træningslejr.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce