Annonce
Sport

Ung dansker forlænger med verdens bedste cykelhold

Kasper Asgreen (th.) kører for sejrsvante Quick-Step indtil udgangen af 2021.

Den 23-årige Kasper Asgreen kører for succesfulde Quick-Step indtil udgangen af 2021, oplyser holdet.

Den danske cykelrytter Kasper Asgreen har forlænget sin kontrakt med Quick-Step, så den gælder til og med sæsonen 2021.

Det oplyser holdet i en pressemeddelelse.

Asgreen kørte i 2018 sin første sæson for Quick-Step, der suverænt toppede World Tours rangliste for hold.

Den 23-årige dansker beretter stolt om den nye kontrakt i et interview fra holdets træningslejr i Calpe i Spanien.

- Jeg er virkelig glad for at meddele, at jeg har underskrevet en forlængelse af min kontrakt med Deceuninck - Quick-Step, og at jeg vil køre for holdet indtil udgangen af 2021-sæsonen.

- Jeg er virkelig spændt på det. Patrick (Lefevere - holdets øverste chef, red.) gav mig muligheden, og den skulle jeg ikke overveje længe. Der var ingen tvivl, fortæller Kasper Asgreen.

Han fik sidste år sin grand tour-debut med deltagelsen i Vuelta a Espana. Desuden stillede han op til VM for Danmark. Her markerede han sig i linjeløbet ved at være en del af et langt udbrud.

Forinden havde han været med til at vinde VM-guld i holdtidskørsel med Quick-Step.

På det belgiske hold er Asgreen blandt andre holdkammerat med landsmændene Michael Mørkøv og Mikkel Frølich Honoré. Sidstnævnte fik i oktober en toårig fuldtidskontrakt efter en vellykket prøveperiode.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Kurdisk opråb på Rådhustorvet i Horsens: Stop den etniske udrensning

Leder For abonnenter

Ishockeyspiller springer ud: Var det årets sportspræstation 2019?

<p/><p>At springe ud i en sport som ishockey, som om nogen må betragtes som en mandschauvinistisk machosport, gør blot Jon Lee-Olsens handling endnu mere modig.</p>

Odder

Budget i Odder: Partier er glade for fuldt låne-stop og vil afdrage på kommunens gæld

Annonce