Annonce
Erhverv

Ung aarhusianer har lavet Just-Eat for skønhedsbehandlinger

IT-iværksætter Maiken Paaske står bag Beauty Match. Pressefoto


AARHUS: Det var en undren over et tilsyneladende hul i markedet, som sendte 28-årige Maiken Paaske ud på en rejse som it-iværksætter.

Nu har den unge aarhusianer og hendes team lanceret deres koncept i Danmark.

Lanceringskampagnen er nået ud til godt 50.000 danskere på de sociale medier, og virksomheden Beauty Match har opnået en pæn følgerskare før lanceringen.

Beauty Match samler skønhedsklinikker på én platform, og vil gøre det nemt for forbrugere at finde og booke behandlinger - ligesom Just-Eat gør det med restauranter.

Annonce

Drive og disciplin

Antallet af kvindelige iværksættere i Danmark har været faldende gennem de seneste år, og kun en procent af venture kapital allokeres til virksomheder startet af kvinder.

- Jeg er har kørt motocross en stor del af mit liv, en benhård konkurrencesport. Den sport har tidligt lært mig om vigtigheden af drive, passion og disciplin - og dét kombineret med en god portion jysk ydmyghed har siden vist sig at være et rigtig godt fundament for at klare sig i den benhårde iværksætterverden, siger Maiken Paaske.

Før opstarten af Beauty Match, har Maiken gennem de seneste fem år været med til at opbygge flere forskellige it-startups, som blandt andre tæller den skandinaviske banksucces Lunar og Plecto.

Beauty Match har et mål om at opnå 50.000 brugere i 2020, og på længere sigt vil de være den førende platform i Europa for skønhedsbehandlinger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce