Annonce
Hedensted

Uldum har fået ny uddeler: Jeg kan godt lide, at jeg kommer til at kende kunderne

Michael Aagesen er ny uddeler i Dagli' Brugsen i Uldum. Han ser frem til at lære byen og kunderne at kende. Foto: Mads Dalegaard
30-årige Michael Aagesen har taget over i Dagli'Brugsen i Uldum, hvor han glæder sig til at lære byen bedre at kende.

Uldum: Et nyt IT-system, nye ansatte og nye kunder. Der er meget at sætte sig ind i, når man begynder som ny uddeler i en brugs.

Men 30-årige Michael Aagesen ser ud til at tage det hele med et smil og godt humør.

8. marts begynder han officielt som ny uddeler i Dagli'Brugsen i Uldum, men ugen før tyvstartede han i butikken og i praktik i brugsen i Rask Mølle.

Og indtil videre lever det helt op til forventningerne.

- Jeg søgte til butikken i Uldum, fordi den er mere lokal end end stor butik i Aarhus. Det er super hyggeligt, at man kommer til at kende kunderne og byen, siger Michael Aagesen.

Annonce

Flaskedreng som 16-årig

Den nye uddeler har taget den traditionelle vej ind i købmandsfaget. Han begyndte som flaskedreng som 16-årig og har siden uddannet og arbejdet sig op. Han har været i både Alta, Kiwi og Lidl og kommer til Uldum fra Meny i Risskov, hvor han var frugt- og grøntchef.

Michael Aagesen er født og opvokset i Aarhus, men kommer fremover til at bo i Hatting, hvor han sammen med sin kæreste er ved at bygge hus.

- Huspriserne i Aarhus er helt vildt høje, og i Hatting kunne vi få  det hele samme med adgang til natur og det, vi har brug for, forklarer Michael Aagesen, der i den forbindelse så sig om efter et job tættere på.

Derfor kom opslaget om en ny uddeler i Uldum på det helt rigtige tidspunkt.

Annonce

Vil gerne byen

Michael Aagesen har ikke tænkt sig at lave en masse om i butikken lige med det første. Butikken er inden for de senere år blevet sat i stand, blandt andet via bidrag fra borgerne selv.

- Det er dejligt at se, at byen bakker op om butikken og har crowdfundet en renovering. I første omgang vil jeg koncentrere mig om at finde ud af hvilke varer, kunderne gerne vil have, og lave nogle gode tilbud, siger Michael Aagesen.

Den nye uddeler i Dagli'Brugsen i Uldum. Michael Aagesen, vil bruge den første tid på at lære kunderne og butikken bedre at kende. Foto: Mads Dalegaard

Han ærgrer sig over, at der på grund af coronavirus ikke kan blive holdt noget for byen i forbindelse med hans tiltrædelse, lige som det vil komme til at tage noget tid at lære personalet godt at kende, fordi de ikke kan samles.

- Men jeg vil gerne byen og bakke op om de ting, der sker, når vi igen må samles til byfester og lignende, understreger Michael Aagesen.


Jeg søgte til butikken i Uldum, fordi den er mere lokal end end stor butik i Aarhus.

Michael Aagesen


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Billetkrav, indhegning og mange tusind færre gæster i år

Erhverv

Det betyder de nye indrejseregler for grænsehandlen: Efter disse datoer kan du handle i Tyskland

Erhverv For abonnenter

God for 1,9 milliarder: Så meget tjente Michael Mortensen i 2020

Annonce