Annonce
Kultur

Ukrudt som foto-kunst

En burresnerre fotograferet af Henning B. Carlsen fra Brædstrup.

Brædstrup: "Se mit smukke ukrudt" er titlen på en fotoudstilling, man snart kan se på Brædstrup Bibliotek.

Gennem sommeren 2019 har Henning B. Carlsen fra Brædstrup fotograferet ukrudtsblomster i sin egen have. Hensigten er at vise, at vilde planter ikke bare er besværligt ukrudt, men i høj grad også smukke vækster.

Ved at henlede folks opmærksomhed på disse skønheder, er det Henning Carlsens håb, at haveejerne vil gå lidt mere skånsomt til værks og ikke for enhver pris udrydde alt, hvad de ikke selv har sået eller plantet. På den måde vil mange måske indse, at også andet end det veltrimmede kan være bevaringsværdigt, lyder det fra fotokunstneren.

Henning B. Carlsens fotografier udstilles på Brædstrup Bibliotek i perioden fra 4. november til 30. december. Udstillingen kan ses i bibliotekets betjente åbningstid.

Udstillingen gennemføres med støtte fra Brædstrup Kultursamvirke.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Panduro advarer mod billethajer: - Svindelfirmaerne går ikke kun efter de store, udenlandske artister

Annonce