Annonce
Udland

Ukrainsk militærfly med kadetter styrtet - 25 er døde

National Police Of Ukraine/Reuters
Et ukrainsk militærfly er fredag forulykket i forbindelse med landing. 25 ud af 27 om bord har mistet livet.
Annonce

25 personer er døde, efter at et ukrainsk militærfly er styrtet ned i forbindelse med landing.

Det oplyser civilforsvaret i Kiev fredag aften ifølge nyhedsbureauet dpa.

I alt 27 mennesker var om bord på flyet, og to har således overlevet, oplyser myndighederne videre.

Flyet styrtede i Kharkiv-regionen, som ligger i den østlige del af landet. Det begyndte at brænde, da det var styrtet ned, skriver Reuters.

Ukraines luftvåben oplyser, at det er et fly af typen Antonov-26, som er styrtet ned. Det er et transportfly.

Om bord på flyet var besætning og kadetter.

Redningsarbejdere er ankommet til ulykkesstedet, skriver Reuters.

Styrtet skete cirka to kilometer fra en militærlufthavn.

Flyet var ifølge Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, på en træningstur, da ulykken fandt sted.

De to passagerer, der nåede at redde sig ud, sprang angiveligt af flyet, da det var på vej til at lande, skriver dpa.

Ulykken skete formodentlig, da en del af Antonov-flyets motorer satte ud, oplyser guvernøren i den ukrainske region ifølge dpa.

Den præcise årsag er dog ukendt, og en undersøgelse er ifølge Reuters påbegyndt. En hel del ukrainsk militærudstyr er forældet.

Størstedelen af de 27 personer ombord var yngre rekrutter fra det ukrainske flyvevåbens universitet.

Der var på et tidspunkt tale om, at 28 mennesker var om bord på flyet, men ifølge dpa var der en af rekrutterne, som ikke dukkede op til øvelsen.

Præsident Volodimir Zelenskij vil besøge ulykkesstedet lørdag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AC Horsens

AC Horsens er fortsat uden Lumb

Ikast-Brande

Golf-ordningen opretholdes

Østjylland

Corona-epicenter på Aarhus Ø: 18 sejlere smittet efter træningslejr i Aarhus

Horsens

Huscompagniet vil børsnoteres: Efter årrække med solid vækst er vi klar til næste skridt på rejsen

Østjylland

Virolog om smitte blandt sejlere: - Derfor skal vi have forsamlingsforbud ned under 50

Annonce