Annonce
Brædstrup

Ukendt Danmarks-historie: Den gamle flyveplads kommer frem i lyset igen

Ole Pilgaard færdes meget i området omkring den gamle flyveplads ved Gl. Rye. Her går han en tur på et af de få synlige spor - den gamle betonvej fra krigens tid. Arkivfoto
Tidligere byrådsmedlem Ole Pilgaard fortæller om den gamle flyveplads og flygtningelejren ved Gl. Rye.

Sdr. Vissing: Et stykke Danmarks-historie, der ikke er særlig kendt, vil blive bredt ud i Fælleshuset i Sdr. Vissing onsdag 30. oktober, når tidligere byrådsmedlem Ole Pilgaard fortæller om Gammel Rye Flyveplads, der ligger mellem Sdr. Vissing og Gl. Rye. Eller rettere sagt... der lå flyvepladsen engang for længe siden. Der er ikke ret mange spor tilbage hverken af flyvepladsen eller den enorme flygtningelejr, der husede op mod 10.000 tyske flygtninge fra 1944 til 1948.

Til gengæld er der kommet et godt stisystem, så man kan gå en smuk rute fra den gamle flyveplads til Sdr. Vissing Kirke - og eventuelt også til Sukkertoppen eller Voervadsbro.

Men hvor det nu om dage mest er fredelige vandreturister, der færdes i området, var der under besættelsen og også nogle år efter en ganske anderledes aktivitet i området.

Flyvepladsens historie går tilbage til 1935, da direktøren for cementkoncernen F.L. Smidth & Co., Gunnar Larsen, anlagde pladsen nær sit gods Højkol. I slutningen af 30'erne blev flyvepladsen brugt af DDL, Det Danske Luftfartsselskab, og under besættelsen fra 1940 til 1945 brugte tyskerne området som militær lufthavn.

I den sidste del af Anden Verdenskrig kom der mange tyske flygtninge til Danmark - de fleste flygtede fra russerne, der besatte den østlige del af Tyskland. I hele tre år efter krigen boede omkring 10.000 flygtninge i lejren.

- De tyske flygtninge blev der så længe, fordi Stalin egentlig ikke var interesseret i at få dem tilbage til Østtyskland, fortæller Ole Pilgaard.

Annonce

Foredraget

Foredraget om flyvepladsen finder sted i Fælleshuset på Sdr. Vissingvej 26B i Sdr. Vissing onsdag 30. oktober klokken 19.

Det er foreningen Optimisterne, der arrangerer, og der er tilmelding til Inge på tlf. 52 37 53 13 eller Aase på tlf. 40 52 40 33 senest mandag 28. oktober.

Sporene blev slettet

Pilgaard har forsket meget i historien om flyvepladsen og flygtningelejren, og han har også bidraget til, at området er blevet lidt mere kendt i den brede offentlighed. I 2015 fik Ole Pilgaard Andersen, som dengang var formand for Horsens Kommunes teknikudvalg, foranlediget, at der blev opstillet informationstavler og info-pæle i området.

Det tog tid at få det på plads. Området ved den gamle flyveplads er nemlig ikke et offentligt ejet område, omend turister har adgang. Det er faktisk et privat naturområde, der er administreret af Salten Langsø Skovadministration A/S, og lodsejerne ønsker ikke for mange turister.

Efter krigen var hverken civile eller militære myndigheder interesserede i at bruge flyvepladsen eller området længere. Flygtningelejren blev nedlagt og næsten alle spor slettet. Dog kan man stadig finde nogle af de gamle bunkere, og et stykke solid tysk betonvej er stadig synlig.

En af årsagerne til, at flyvepladsen aldrig genopstod var, at vindforholdene i området er dårlige for flyvning, forklarer Ole Pilgaard, der selv er pilot.

Før krigen var der tale om en civil flyveplads, hvorfra der udgik en del ruter til danske byer. Arkivfoto
Det store kors, der markerede flygtningelejrens kirkegård, er forlængst forsvundet. Kirkegården rummede 131 grave. De blev sløjfet i 1966 og flyttet til en fælleskirkegård i Gedhus tæt på Karup. I dag er der intet tilbage af kirkegården. Arkivfoto
Som noget af det første under tyskernes invasion af Danmark i 1940 blev flyvepladsen ved Gl. Rye erobret, og hagekors-flaget blev hejst. Som militær flyveplads fik stedet dog ikke den store rolle. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Panduro advarer mod billethajer: - Svindelfirmaerne går ikke kun efter de store, udenlandske artister

Annonce