Annonce
Hedensted

Forvirring ved motorvejsuheld: Parterne sagde nødspor, men det skabte lang kø

Arkivfoto: Michael Bager

E45: Et uheld på E45 i nordgående retning mellem Hedensted og Horsens gav sent onsdag eftermiddag kø.

Politiet fik anmeldelsen fra en af parterne i uheldet. Her lød beskeden, at bilerne holdt i nødsporet, og at de i øvrigt selv har fundet ud af det indbyrdes. Det fortæller Jørn Bystrup, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.

- Derfor er vi ikke selv til stede derude. Men så begynder folk at ringe ind og spørge, hvorfor der er kø, siger vagtchefen.

Det viste sig, at uheldet er skete i anden vognbane, og derfor var der kø mellem Vejle og Horsens, som gav forlænget rejsetid på op til en halv time.

Vejdirektoratet var på stedet med en tavlevogn, og bilerne blev flyttet.

Trafikken er igen normal.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce