Annonce
Horsens

Ugens dilemma: Piercinger, tatoveringer eller tørklæde - hvem ansætter du i din restaurant?

Er piercinger ok, hvis du skal arbejde på restaurant? Tre lokale debattører tager stilling til et dilemma om overvejelserne bag en ansættelse. Foto: Iris

Horsens: Vi har sat tre lokale debattører i følgende dilemma:

"Du er restaurantindehaver og har tre lige kvalificerede kandidater til ét job. Den ene har synlige tatoveringer og piercinger, den anden bærer tørklæde af religiøse årsager, mens den tredje ikke har eller bærer nogen af delene. Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til at besætte jobbet?"

Annonce

Anne V. Porse, bestyrelsesmedlem:

Anne V. Porse

Hvis de tre ansøgere er helt og aldeles ens på kvalifikationer, vil jeg spørge personen med tatoveringer og piercinger, om vedkommende vil være villig til at dække tatoveringerne mest muligt og fjerne de synlige piercinger. Tatoveringer i ansigtet vil jeg nok heller ikke være vild med. Nogen har jo simpelthen så meget blæk i fjæset, at man slet ikke kan se, hvem der er inde bagved.

Piercingerne får mig simpelthen til at miste appetitten, og det går jo ikke på en restaurant, så det vil være et krav.

Til personen med tørklæde vil jeg også spørge, om hun er villig til at tage det af i arbejdstiden. Ikke fordi hun ikke må bære det, men mere for at få et indtryk af, hvilke tanker hun selv har gjort sig om det, og hvor meget hendes religion reelt fylder. Svaret kan også give et praj om hendes fleksibilitet. Det kan være lidt svært at planlægge en arbejdsdag, hvis hun forsvinder midt i en servering for at bede. Jeg ville aldrig spørge til, hvor meget det fylder, men lytte til det svar, hun giver mig på spørgsmålet om tørklædet og selv bedømme, hvor meget det fylder. Tørklædet i sig selv vil ikke være et problem.

Og så er der jo selvfølgelig altid fornemmelsen af personlig kemi. Det vil have afgørende betydning og komme før tørklæder og tatoveringer på kroppen.

Jeg vil gerne have en rummelig arbejdsplads, med plads til forskellighed, tatoveringer og tørklæder. Men piercinger så store som tekopper i ørerne, et helt blækhus i ansigtet og ting og sager i næse, tunge, læber og øjenbryn er altså ikke lige min kop te.

Rosa Benkjer, kioskindehaver:

Rosa Benkjer

Hvis vi starter med personen med tatoveringer og piercinger.

Tatoveringer har jeg det ok med, så længe de er de lovlige steder (ikke i hoved eller på hals og hænder), og pæne at se på, men jeg ville aldrig vælge en med piercinger. Jeg synes, det er uhygiejnisk og slet ikke pænt.

Personen, der bærer tørklæde af religiøse årsager, skal være velkommen i min restaurant. Jeg er fløjtende ligeglad med hvilken religion, folk hører til, hvis bare de har det fint med, at jeg er ligeglad.

I øvrigt er mange kvinder med tørklæde utrolig gode til at klæde sig. Ligesom det kan være en fordel at have unge og ældre og mænd og kvinder ansat, kan det også være en fordel at have folk med forskellige religiøse overbevisninger ansat, for de henvender sig tit og ofte til forskellige kunder og netværk.

Når jeg skal vælge en medarbejder til et job, betyder kemien utrolig meget. Derudover skal man også passe ind i teamet, og til sidst kommer det an på hvilke kunder, jeg har i min restaurant. Så det er svært med de få oplysninger at vælge den bedste medarbejder til jobbet.

Hvis vi nu "leger", at min restaurant ligger i en storby, ville jeg vælge personen med tørklædet, men hvis det var ved vestkysten, ville jeg vælge den sidste person uden synlig religiøs overbevisning.

Ole L. Simonsen, direktør:

Ole L. Simonsen

Jeg kan ikke mindes, at jeg nogensinde har haft tre lige kvalificerede til et job. Men når det nu er sådan i denne ”case”, må valget gøres på andre parametre end kvalifikationerne.

Lovgivningen er relativ klar, når vi taler om forskelsbehandling. Forbudt er: Citat: ”...enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.” Citat slut.

Min første tanke er derfor at undgå forskelsbehandling. Det mest sikre valg vil så være at vælge personen, der bærer tørklæde af religiøse årsager, da religion er direkte nævnt i loven. Det næstmest sikre valg er at vælge personen, der har piercinger og tatoveringer, for selv om dette ikke er nævnt i loven, kan loven sikkert fortolkes indirekte. Vælger jeg personen, der ikke bærer nogen af delene, udsætter jeg mig for størst risiko for anklage om forskelsbehandling.

Dette givet, vil jeg beslutte mig ud fra, hvilken profil der passer bedst til stedets kunder og øvrige personale samt det miljø og den kultur, der er gældende i den pågældende restauration.

Den person, der passer bedst til stedet, får jobbet.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Nu burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler

Læserbrev: Når man har fået en læreplads og klaret prøvetiden, får man en uddannelse, hvis man da ikke dummer sig gevaldigt undervejs eller dumper til svendeprøven. Sådan var det altid i de gode gamle dage, da en mester var en mester og tog ansvar for, at unge mennesker blev uddannet i byggefagene. Den slags mestre findes der heldigvis stadig en stor del af. Men der er altså også mange af de andre. Det er især dem med de større og større biler, der råber op om, at lærlinge er alt for dyre. Det er de samme mestre, der klynker over, at de ikke kan få folk nok og derfor må sige nej til opgaver. At de to synspunkter i den grad strider mod hinanden, er åbenbart ikke gået op for dem. Men uden nye svende i fremtiden bliver det jo endnu sværere at skaffe arbejdskraft nok. Alligevel er det den slags mestre, der tager en lærling på en kort lærekontrakt for så at skifte ham/hende ud med en anden, når praktikperioden er gået. Det kan være forståeligt i perioder med lav beskæftigelse, at mestre kan føle sig presset til at tage en lærling, som der måske ikke rigtig er plads til i virksomheden. Men lige nu, midt i en højkonjunktur med noget nær fuld beskæftigelse, gang i alle hjul og sorte tal på langt de fleste bundlinjer, burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut har påvist, at de korte praktikaftaler skaber usikkerhed hos lærlingen og kan betyde en noget diffus uddannelse, fordi det langtfra er altid, praktiksted nummer to helt ved, hvad praktiksted nummer et har uddannet det unge menneske i. Selv i de tilfælde, hvor en kort praktikaftale virker som en forlænget prøvetid, og praktikken udvides til at omfatte hele forløbet i samme virksomhed, kan den korte uddannelsesaftale have negative følger, fordi den skaber usikkerhed. Nogle gange så stor, at lærlingen helt opgiver uddannelsen, når det nu er så svært at få en rigtig læreplads. Også derfor mener vi, de korte uddannelsesaftaler bør afskaffes. Tre måneders prøvetid må være nok til at finde ud af, om et ansættelsesforhold er rigtigt eller forkert. Indfør til gengæld gerne en uddannelsesbonus i vores næste overenskomst - altså en præmie til mestre for at uddanne til faget. Men kun for et helt og fuldt uddannelsesforløb. Vel vidende at en bonus måske ikke er nok, kunne det være fint, om man på alle uddannelser siger, som det allerede nu er tilfældet inden for malerfaget: En enkelt kort praktikaftale er maksimum - derefter er det fast arbejde resten af uddannelsen. For en uddannelse stykket sammen udelukkende af korte uddannelsesaftaler har sjældent samme kvalitet som et helt sammenhængende uddannelsesforløb.

Annonce