Annonce
Udland

Uengagerede slovakker kan give radikale nationalister EU-sæde

Vladimir Simicek/Ritzau Scanpix
Slovakiet havde ved europaparlamentsvalget i 2014 den laveste stemmeprocent i EU. Lørdag går de igen til valg.

De slovakiske vælgere stemmer - ligesom vælgerne i Letland, Malta og Tjekkiet - lørdag ved det igangværende europaparlamentsvalg.

I virkeligheden er det dog nok de færreste stemmeberettigede slovakker, der rent faktisk får taget turen til stemmeboksen.

Kun 13 procent kom afsted ved europaparlamentsvalget i 2014, og det var den laveste stemmeprocent på tværs af hele EU.

Ved lørdagens valg ventes det socialdemokratiske regeringsparti, Smer-SD, at vinde størstedelen af stemmerne i det centraleuropæiske land.

Meningsmålinger viser også, at det stærkt nationalistiske højrefløjsparti Folkets Parti - Vores Slovakiet står til at kunne juble. Partiet, der har 14 sæder i det hjemlige parlament, står til at få en plads i EU-Parlamentet.

Det vil i så fald være første gang for partiet.

Partiets medlemmer benytter ifølge nyhedsbureauet AP ofte typisk nazistiske hilsener. De opfatter Nato som en terrorgruppe og ønsker at forlade EU.

Holland og Storbritannien holdt europaparlamentsvalg torsdag, mens vælgerne i Irland var i stemmeboksen fredag.

Tjekkerne indledte også valget fredag, men fortsætter lørdag. Derudover er Malta og Letland også til valg lørdag.

I Letland skal de i alt 1,6 millioner stemmeberettigede letter vælge otte medlemmer til EU-Parlamentet. I Malta, hvor 16-årige også har stemmeret, skal i alt 370.000 afgive deres stemme og vælge seks medlemmer.

Valgdeltagelsen er traditionelt en af EU's højeste i Malta. I 2014 var den således tæt på 75 procent. I Danmark lød den på 56 procent, mens snittet i hele EU lød på lidt under 43 procent.

Alle øvrige EU-lande - heriblandt Danmark - går til valg søndag.

De officielle resultater fra alle lande bliver først offentliggjort søndag aften. Medier i EU-landene kan dog godt lave deres egne exit polls.

/ritzau/AP

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Sport

Rasmus Guldhammer på podiet i Odder

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce