Annonce
Erhverv

Mere genbrugsvarme fra døde dyr kan spare fjernvarmekunder op mod 1000 kroner

På sigt er det ikke urealistisk, at Daka - foruden sin normale produktion af blandt andet biodiesel - også kommer til at levere al fjernvarmen i Løsning. Arkivfoto: Morten Pape
Efter en investering på fire-fem mio. kr. er Løsning Fjernvarme fra foråret klar til at aftage endnu mere overskudsvarme fra Daka. Projektet gavner både miljøet og pengepungen - og stiler efter på sigt at kunne varme samtlige byens boliger op.

Løsning: Siden 1978 er overskudsvarmen fra Daka endt i radiatorerne på Løsnings fjernvarmeforbrugere, og det samarbejde har været så god en forretning for både økonomien og miljøet, at det netop er i gang med at blive udvidet.

Det sker i form af en ny og bedre rørledning, en lagertank på 1200 kubikmeter og nye varmevekslere. Allerede fra foråret tages den nye løsning i brug, og når det er fuldt indkørt, kan den grønne overskudsvarme stå for op mod 90 pct. af den samlede produktion.

Med den fire-fem mio. kr. store investering kan de lidt over 1000 kunder samtidig også se frem til en besparelse på varmeregningen svarende til 500-1000 kr. for et standardhus om året.

- Det gode ved overskudsvarmen er, at CO2'en jo i forvejen er brugt og betalt én gang af Daka. På den måde udnytter vi noget, der ellers bare ville gå til spilde, siger driftsleder Esben Iversen.

Foruden overskudsvarmen vil Løsning Fjernvarme producere via et næsten nyt flisværk. Det betyder samtidig også, at gasvarmen kan skrottes, så værket går helt væk fra det fossile.

Hvad er overskudsvarme?

Som hovedregel skaber produktion også varme, kaldet overskudsvarme. For langt de fleste virksomheder er gældende, at der skal bruges penge på kølesystemer, eller at overskudsvarmen ledes ud i luften.

Alternativt kan varmen via fjernvarmenettet ledes ud i husstandenes radiatorer som en billigere og renere varmekilde end blandt andet naturgas. Udfordringerne er blandt andet, at det danske afgiftssystem over en bred kam alligevel gør det urentabelt.

En analyse fra Dansk Industri viser, at der hvert år sendes overskudsvarme for 1,6 mia. kr. - svarende til forbruget hos 280.000 husstande - ud i atmosfæren.

Når Løsning Fjernvarme har fuldt indkørt et udvidet samarbejde med Daka, vil det - afhængig af blandt andet afgifter - betyde, at prisen for en MWh falder med 25-50 kr.

Regelhelvede

Når det først nu - mere end 40 år efter Løsning Fjernvarme begyndte at aftage overskudsvarme fra Daka - for alvor udbygges, skyldes det primært, at skiftende politiske vinde hidtil ville have gjort investeringen til et opportunistisk longshot ala John Faxe i '92.

Siden er der dog faldet en del mere ro på de bagvedliggende økonomiske forudsætninger, mens også teknologien har udviklet sig i en grad, hvor en bedre udnyttelse gør projektet mere rentabelt.

Tilbage ligger blot udfordringen i, at reglerne er meget rigide, og derfor skeles der for tiden voldsomt mod Christiansborg, hvor et nyt lovforslag om afgifterne på området er under behandling.

- Vi har befundet os i et politisk dødvande, hvor afgifterne har været et miskmask, og det har været umuligt at vide, hvad der foregik. Vi har dog en klar opfattelse af, at samarbejdet med Daka falder ind under de gamle afgifter, så vi ved, at økonomien kan bære. Er det ikke tilfældet, kan det i yderste konsekvens betyde, at vi ikke kan fortsætte med brugen af overskudsvarme, siger Esben Iversen.

Han understreger dog, at det er et rent hypotetisk scenarie, som han ikke finder realistisk. Han nævner det blot for at male et billede af, hvor svært det kan være at manøvrere sig i de skiftende regler.

Annonce

Backuppen står klar

I øjeblikket står Løsning by foran en større udvidelse i form af nyt boligkvarter øst for jernbanen og flere nybyggerier centralt i byen. Dermed er der også udsigt til, at antallet af fjernvarmekunder de kommende år stiger.

Visionen hos fjernvarmeværket er, at både nye og gamle tilslutninger på sigt kan varmes op udelukkende via overskudsvarme. Det ligger dog endnu lidt ude i fremtiden, da de sidste pct. i øjeblikket kræver lidt for dyre løsninger til at kunne svare sig.

Når det bliver tilfældet, behøver borgerne dog ikke være nervøse for, at byens varmeforsyning bliver alt for afhængige af Daka.

- Vi kompenserer ved at have et flisfyr i baggrunden, som kan overtage driften. Og i værste fald går vi ud og tænder fyrfadslys under kedlerne, siger Esben Iversen.

Løsning Fjernvarme har investeret fire-fem mio. kr. i blandt andet nye rør, så det fra foråret er muligt at aftage endnu mere overskudsvarme fra Daka - og samtidig gøre det billigere at varme boligen op. Arkivfoto: Martin Ravn
Annonce
Horsens

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Horsens For abonnenter

Vejdirektoratet ser intet behov for ny omfartsvej: Men den er alligevel nødvendig, vurderer kommunen

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Ny øverste chef for 7000 kommunalt ansatte i Horsens: Charlotte Lyrskov udnævnt til ny kommunaldirektør

Horsens For abonnenter

Fra sofatid foran tv'et til huskøb i Stensballe: - I Horsens er der noget for alle

Erhverv

Første af sin art i Danmark: Nu er byggeriet af kollegium for håndværkere i gang på godsbanearealet

Podcast

Togbroen over Vejlefjord spøger stadig hos Else og John: - Om natten vil det blive helt forfærdeligt for os

Uden at orientere politikerne: Region afviste at bakke op om ALS-forskning i Grindsted

HH Elite For abonnenter

Kvalitet og bredde til forskel: HH Elites ti måls-sejr afslørede disse fire afgørende styrker

Horsens

Partiformand var med til at skyde Venstres valgkamp i gang: Ravn vil sætte en stopper for beskidt spildevand, der havner i fjorden

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Horsens

Det er sjældent, at der går vaskeægte røvhuller rundt iblandt os: 1250 elever mødte ind til første skoledag blandt stilladser og arbejdsfolk

For abonnenter

Mette Frederiksens brutale højre hånd fra Esbjerg i fokus for vilde sms’er

Navne

Malene fra Horsens bliver ny chef for bibliotekerne og Borgerservice i Billund

Horsens For abonnenter

Tomt torv i Horsens skal snart være fortid, hvis det står til borgmesteren: Vi skal række ud til klyngen af stadeholdere

Horsens

Vil du blive klogere på kandidaterne, inden du sætter dit kryds? Her er overblikket over de lokale vælgermøder

Annonce