Annonce
Erhverv

Udvalgsformand: Vi skal nok komme i mål med Færgebyen

Færgebyen i Hou kommer til at ligge på havnepromenaden, og den vil rumme moderne lejligheder. Illustration:Flæks
Formanden for Miljø- Teknik og Klimaudvalget Ole Lyngby Pedersen (V) tror, at borgerne i Hou vil vænne sig til den nye by ved havnen.
Annonce

Odder: Færgebyen i Hou kommer tættere og tættere på. Men hvis politikerne og embedsfolkene i Odder Kommune havde regnet med, at lokalplanens tid i offentlig høring ville gå stille og roligt for sig, kunne de godt tro om. For planerne har fået borgerne i Hou til tasterne.

Af de 16 indsigelser, der er kommet, stammer de fem fra borgere i Hou. Da en af dem kommer fra Havnefokusgruppen under Hou Fællesforum, tæller det dog mange lokale.


Jeg tror, det bliver en rigtig god lokalplan for hele Hou. Borgerne i Hou vil hurtigt vænne sig til Færgebyen, og jeg tror virkelig den kan være med til at udvikle Hou.

Ole Lyngby Pedersen (V), formand for Udvalget for Miljø, Teknik og Klima


Et af de meget omtalte punkter i indsigelserne er støjen, der kommer fra de køletrailere, der overnatter på havnen i Hou. Teknisk chef i Odder Kommune, Casper Grønborg, indrømmer at støjen er noget af det, der stadig mangler en løsning på.

- Vi har en udfordring med støjen fra køletrailerne. Men vi er allerede nu i dialog med Samsø Kommune. Jeg synes, vores møder har været konstruktive og gode, så jeg er sikker på at vi nok skal finde en løsning, siger han.

Annonce

Storbyen Hou

I det oprindelige lokalplansforslag foreslog kommunen, at maxhøjden på Færgebyen må være fem etager. Det kan lyde af meget, og det har også affødt indsigelser.

- Men fem etager er slet ikke så slemt som det lyder, siger Casper Grønborg.

- I praksis er fire og fem etager stort set det samme, når det kommer til højde. Skulle vi bygge i fem etager, ville den øverste lejlighed bare ligge under taget i stedet for lidt længere nede under taget, siger han.

Politikerne i Miljø-, Teknik- og Klimaudvalget har dog lyttet til indsigelserne, og i det forslag, som nu sendes videre til byrådet, lægges der op til, at bygningerne stadig må være op til 20 meter. Men nu nøjes man med fire etager og laver så blot ekstra højt til loftet i de øverste lejligheder.

Formanden for Miljø-, Teknik- og Klimaudvalget Ole Lyngby Pedersen (V) glæder sig over dialogen mellem kommunen og borgerne.

- Jeg tror, det bliver en rigtig god lokalplan for hele Hou. Borgerne i Hou vil hurtigt vænne sig til Færgebyen, og jeg tror virkelig den kan være med til at udvikle Hou, siger han.

Annonce

Bekymring for parkering

Parkering har længe været omdiskuteret i Hou, og Færgebyens snarlige ankomst har ikke fået diskussionen til at stilne af. Faktisk har det fået den til at blusse endnu mere op. Kommunen er klar over problemet og arbejder intenst på sagen.

- Vi er klar over parkeringsproblematikken i Hou, og vi arbejder hårdt på en parkeringsstrategi for hele byen. Hvis alt går vel, kan den være klar til april, siger Casper Grønborg.

Kigger man helt specifikt på Hou Havn og den kommende Færgeby, har kommunen også fra borgerne modtaget kritik for, at lokalplanen indeholder for få parkeringspladser.

Men den køber kommunen ikke helt.

- Behovet for parkeringspladser i Hou er utrolig sæsonbestemt. Behovet er især stort om sommeren og om vinteren, mens der resten af tiden er et mindre behov. Der skal vi finde en ordentlig løsning på de store udsving i behovet, og allerede nu har vi en rigtig god dialog med interessenterne i Hou,  siger Casper Grønborg.

Om alt går vel vil det første anlægsarbejde på Hou Færgeby begynde i fjerde kvartal 2021.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Butikkerne i Horsens om genåbning: Vi har aldrig været mere klar...

Coronavirus

Få overblikket: Sådan bliver genåbningen i din kommune

Sport For abonnenter

Fredag mødes AC og VB igen: Hvem har mest på spil? Få svaret her

Annonce