Annonce
Brædstrup

Udvalgsformand tror ikke på pølsevogn på byens nye torv: Men der er andre gode steder

Det nye Banetorv bliver etableret næste forår, men her bliver ikke sat et areal af til en ny pølsevogn, ifølge formanden for kommunes oplandsudvalg Jørgen Korshøj. Foto: Henrik Sandvad
30. juni i år lukkede Brædstrups eneste pølsevogn, "Stationsgrillen", for at give plads til en ny Banesti. En plads til en pølsevogn på byens nye torv, Banetorvet, er dog ikke en mulighed, lyder det fra formanden for kommunens oplandsudvalg.
Annonce

Brædstrup: I sommer blev der spurgt på den lokale Facebook-gruppe "Det sker i Brædstrup", hvad brugerne ønskede sig allermest at få til byen. Dengang gik rigtig mange af svarene på, at man ønskede sig en ny pølsevogn i Brædstrup, efter Rita Bilstrup måtte lukke byens eneste pølsevogn, "Stationsgrillen", 30. juni i år.

Til foråret begynder etableringen af byens nye torv, Banetorvet, men her bliver der ikke afsat et areal til en kommunal stadeplads til en pølsevogn, lyder det fra formanden for kommunens oplandsudvalg, Jørgen Korshøj (V), der også har det politiske ansvar for byens byfornyelse.

- En kommunal stadeplads til en pølsevogn eller andre ting bliver ikke en del af områdefornyelsen, så der vil ikke være mulighed for at etablere en pølsevogn på Banetorvet. Programmet for områdefornyelsen er lavet, og vi kan ikke rent lovgivningsmæssigt ekspropriere jord til en stadeplads. Det er derfor, at der bliver p-pladser, sti og torv i området i stedet for, siger Jørgen Korshøj.


Det står frit for at åbne en pølsevogn i Brædstrup i morgen, hvis man vil. Hvis man har en iværksætter i maven og gerne vil starte en pølsevogn, er der andre muligheder i byen.

Jørgen Korshøj (V), formand for oplandsudvalget


Annonce

Lang ventetid på stadeplads

Ifølge et dispositionsforslag for det kommende Banetorv, som byrådet har vedtaget, hedder det, at hvis der på et senere tidspunkt er efterspørgsel efter en stadeplads, er det muligt at indpasse det enten på Banetorvet eller et andet sted i byen.

Herefter kan sagen forelægges til beslutning i byrådet, og selvom den politiske vilje er til stede i byrådet, vil det være uklogt at vente på en kommunal plads, mener udvalgsformanden.

- Selvom byrådet er positivt stemt, er en stadeplads på det nye bytorv ikke noget, der kommer fra den ene dag til den anden. Vi vil gerne arbejde på, at der kommer en stadeplads, men den skal udbydes, og så må man se, hvem der vinder licitationen på den. Det kan være alle mulige, da vi ikke kan øremærke pladsen til en pølsevogn. Spørgsmålet er også, om det lige skal være på Banetorvet. Det vil være nemmere at placere en sådan plads et andet sted, siger Jørgen Korshøj.

Der er mange velegnede steder til en pølsevogn i Brædstrup, så det står frit for at åbne én på en privat plads ifølge Jørgen Korshøj. Arkivfoto: Peter Hald
Annonce

Mange gode pladser

Ifølge udvalgsformanden bør man i stedet kigge sig om efter andre steder i byen til en eventuelt kommende pølsevogn. Det har så til gengæld den fordel, at det kan komme hurtigt i gang.

- Det står frit for at åbne en pølsevogn i Brædstrup i morgen, hvis man vil. Hvis man har en iværksætter i maven og gerne vil starte en pølsevogn, er der andre muligheder i byen. Det er en privat mand, der ejer byhaven, så der er gode muligheder der. Der er også muligheder ved Rema 1000 eller JD Byg og Jem & Fix, så i min verden kan man bare gå i gang, og folk skal nok finde derhen, hvis man gerne vil have en pølse, siger Jørgen Korshøj.

Annonce

Fordel at starte selv

Den lokale byrådspolitiker tror på, at det godt kan betale sig at starte sit eget projekt frem for at vente på en kommunal løsning med en stadeplads, som måske eller måske ikke kommer.

- Hvis man går og venter på en stadeplads, kommer man måske ikke i gang. Vi kan ikke som kommune lave en stadeplads på en p-plads, der er eksproprieret til en p-plads, siger Jørgen Korshøj.

Rita Bilstrup lukkede sin pølsevogn 30. juli i år, fordi Horsens Kommune eksproprierede pladsen, hvor pølsevognen stod. Det skete for at give plads til den kommende banesti, som skal trække et grønt cykel- og vandrespor gennem midtbyen. Det arbejde forventes at gå i gang til foråret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

Tømrer-lærling fik sølvmedalje

Coronavirus

Live: Højere bøder på vej - Regeringen vil piratfester til livs

Danmark For abonnenter

For to år siden kørte Jesper sin kone på plejehjem: - Jeg følte mig som det mest utro væsen over for Hanne

Annonce