Annonce
Horsens

Udvalgsformand glæder sig over initiativ: Borgere skal have penge tilbage

Det er på sin plads, at kommunen bruger ressourcer på at gennemgå sager, hvor der er risiko for, at en borger har penge i klemme i beskæftigelsessystemet, mener Lisbeth Torfing (EL). Arkivfoto: Morten Pape
Cirka fem borgere ser ud til at skulle have penge tilbage, efter Horsens Kommune har gennemgået 125 revalideringssager.

Horsens: Ingen borgere i Horsens skal snydes, hvis de har penge i klemme i beskæftigelsessystemet.

Det mener Lisbeth Torfing (EL), formand for kommunens beskæftigelses- og integrationsudvalg. Hun ser gerne, at forvaltningen som hovedregel gennemgår alle relevante sager, eksempelvis når en principafgørelse stiller spørgsmålstegn ved kommunens praksis.

Tidligere på året anbefalede forvaltningen, at man undlod at bruge ressourcer på at gennemgå 33.000 sygedagpengesager på baggrund af en principafgørelse i landsretten. En anbefaling, det politiske udvalg gik i rette med.

For nylig opstod en lignende situation angående revalideringssager, og her tog forvaltningen selv initiativ til at bruge ressourcer på at gennemgå 125 sager for at undersøge, om borgere har penge til gode.

En gennemgang, der viste, at cirka fem borgere formentlig kan se frem til en efterbetaling fra Horsens Kommune.

Forvaltningens initiativ glæder Lisbeth Torfing.

- Der er godt nok tale om betydeligt færre sager end i sygedagpenge-sagen, men jeg er tilfreds med, at kommunen har taget sagerne op af eget initiativ, siger hun.

Annonce

Revalidering

Revalidering er et forløb, der skal hjælpe borgere med begrænset arbejdsevne ind på arbejdsmarkedet.

Revalideringsydelse er den offentlige forsørgelse, borgeren modtager, mens denne er i revalidering.

En revalidering kan bestå i uddannelse, optræning, omskoling eller virksomhedspraktik. Inden revalideringsforløbet gennemføres en forrevalidering, hvor borgeren bliver arbejdsprøvet for at afklare, hvad og hvor meget vedkommende kan holde til.

En normal revalideringsydelse ligger på 18.878 kroner om måneden. Det kan dog variere afhængigt af din alder og eventuel anden arbejdsindtægt.

Har sendt et signal

Anledningen til at gennemgå de 125 sager er en principafgørelse i Ankestyrelsen fra juli 2019, der slår fast, at en kommune ikke må standse en borgers udbetaling af revalideringsydelse, inden kommunen har truffet en afgørelse i sagen. Det har Horsens Kommune gjort i væsentligt omfang, skønner den på baggrund af gennemgangen, i 22 ud af de 125 sager. I cirka 17 af sagerne skønnes det, at borgerne ikke har penge til gode på grund af forhold om dobbeltforsørgelse og efterbetalingskrav, men i cirka fem af sagerne ser det ud til, at borgerne har penge til gode.

Sagen har klare paralleller til den førnævnte sag om sygedagpenge.

Dengang besluttede kommunens beskæftigelses- og integrationsudvalg i første omgang at følge forvaltningens anbefaling om at droppe en manuel gennemgang, da man ikke mente, at arbejdsbyrden stod måls med udbyttet. Senere fik kommunen kendskab til en effektiv metod, og beskæftigelses- og integrationsudvalget med Lisbeth Torfing i spidsen besluttede derfor, at forvaltningen alligevel skulle bruge ressourcer på at gennemgå sagerne.

Gennemgangen viste da, at der var begået fejl i 598 af sagerne, og at to borgere havde penge til gode.

- Vi har sendt et signal om, at hvis det kan lade sig gøre, vil vi gerne have forvaltningen til at gennemgå sager, hvor borgere kan have penge i klemme, siger Lisbeth Torfing.

Det er uvist, hvor store pengebeløb der er i spil i de fem revalideringssager.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Brædstrup bobler efter 10 flade år

Der var engang... at Brædstrup var en driftig by med eget sygehus, eget rådhus og kommune, egen ret, masser af butikker, travle virksomheder og aktivt foreningsliv. Borgerne var med god grund stolte af deres by. Men så ramte centraliseringens bølge med voldsom kraft. 1. januar 2007 trådte kommunalreformen i kraft og efterlod Brædstrup som en del af Horsens Kommune. Tilbage i det lokale rådhus var kun en ensom borgerservice-afdeling. Samme år blev Retten i Brædstrup nedlagt og lagt ind under Horsens. Tinghuset blev rømmet, og både retsmøder og ansatte forsvandt. To år senere var det Brædstrup Sygehus, der blev ramt. De almindelige sygehusafdelinger lukkede, og i det store bygningskompleks, som i sin glansperiode var arbejdsplads for 200, er nu blot et livstilscenter. For Brædstrup var centraliseringen en mavepuster af rang. Byen ømmede sig og havde mere end svært ved at rumme sætningen "lagt ind under Horsens". Selvfølelsen kom under pres, og i 10 flade år talte byens borgere meget om mistet storhed og om, hvordan alt for meget gik deres næse forbi - og hvor synd det var for dem og byen. Det hjalp lidt, da Brædstrup blev udpeget som hjemsted for et nybygget hospice, der åbnede i 2015. Men det store skub kom først, da Horsens Kommune i 2017 besluttede at bruge 18 millioner kroner på en områdefornyelse. Lokale, driftige erhvervsfolk fulgte kort efter trop og besluttede at kaste penge og gode ideer ind i en række projekter. I dag bobler Brædstrup af byggeplaner. Og al selvmedlidenhed var udvisket, da DLG for kort tid siden besluttede at bygge ud for 100-200 millioner kroner. Investeringerne har givet ny selvtillid og tro på fremtiden. Forhåbentlig kan det omsættes til, at Brædstrup i næste step lykkes med at få løftet bymidten og de forfaldne ejendomme, der præger den. En udvikling, der allerede er i gang. Energi Midts forladte bygninger i centrum erstattes af et boligområde, og på grunden, hvor den nedslidte Brædstrup Kro tidligere stod, er håndværkerne i fuld gang, også med boliger. Så jo, nu bobler det i Brædstrup igen.

Erhverv

Hushandler er steget med mere end 100 procent: Skanderborg, Hedensted og Horsens topper boligstatistik

Annonce