Annonce
Debat

Udvalg sagde nej til neurofeedback til børn: Det er virkelig sådan en beslutning, der gør ondt helt ind i marv og ben

Henrik Christiansen. Privatfoto

Læserbrev: Neurofeedback-behandling retter sig mod forskellige symptomer, som det enkelte menneske kan være plaget af.

Neurofeedback er anvendelig i forhold til at hjælpe børn og unge med at håndtere forskellige belastningssituationer. Det kan være stress, søvnløshed, kropslig uro eller et forhøjet alarmberedskab, forhøjet temperament og lignende symptomer.

Mange af disse symptomer kan være knyttet til eksempelvis adhd, ptsd eller angst.

Annonce

Hvert menneske kan opleve forskellige symptomer knyttet til diagnoser eller i forbindelse med en stressende livssituation. Med neurofeedback tilrettelægges behandlingen ud fra den enkeltes konkrete symptomer.

Neurofeedback kan ikke kurere adhd eller andre af de diagnoser, som børn og unge kan tildeles, men det kan afhjælpe og reducere de følgevirkninger, som er relateret til en aktuel livssituation.

Neurofeedback er non-invasiv. Det vil sige en metode, hvor der ikke påføres hjernen impulser. Systemet sender ikke spænding/strøm igennem eller til hjernen. Hjernen manipuleres ikke til en bestemt adfærd.

Der ses ingen bivirkninger ved systemet, hvilket er dokumenteret igennem de sidste 50 års kliniske erfaringer.

Dog oplever mange en vis træthed efter en træningssession, særligt i starten af et træningsforløb. Dette er at sammenligne med, at en utrænet person begynder med styrketræning.

I egenskab af min gang på Nørre Snede Skole som teknisk serviceleder oplever jeg på nærmeste vis, hvordan neurofeedback kan hjælpe de unge mennesker med en bedre hverdag.

Faktisk har en elev, der modtager neurofeedback-træning kontaktet en lærer midt i juleferien for at høre, om han ikke godt kunne få en behandling, da han var begyndt at få megen uro i hovedet igen. Det fik han og havde en fortsat god juleferie.


Nu har udvalget så besluttet, at den mulighed ikke længere skal kunne tilbydes vores børn - så vil man hellere medicinere vores børn. Det giver ingen mening. Mon det er et sparehensyn? Måske - forældrene betaler jo selv for medicinen.

Henrik Christiansen


Nu har udvalget så besluttet, at den mulighed ikke længere skal kunne tilbydes vores børn - så vil man hellere medicinere vores børn. Det giver ingen mening. Mon det er et sparehensyn? Måske - forældrene betaler jo selv for medicinen.

Det er virkelig sådan en beslutning, der gør ondt helt ind i marv og ben, da jeg på nært hold kan se, hvad vi tager fra vores børn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Så faldt dommen efter dødsvold i Lunden: To mænd kendt skyldige i vold med døden til følge

Hedensted For abonnenter

Byrådsmedlem nægter holdningsskifte efter stemmeflyt: - Jeg havde sagt ja til noget, jeg i bund og grund ikke var enig i

Annonce