Annonce
Hedensted

Udvalg opfordrer svømmeforeninger til nye ideer - kvitterer med hjælp til halleje

Hedensted Kommunes svømmeforeninger kan nu få del i en pulje penge på i alt 75.000 kr. Arkivfoto

Svømmeklubberne i Hedensted Kommune får nu mulighed for at søge tilskud til halleje i en pulje på i alt 75.000 kr. Søgekriteriet er nye initiativer.

Hedensted: Som noget nyt, er der nu økonomisk hjælp at hente til halleje, hvis kommunens svømmeforeninger går med tanker om at iværksætte nye aktiviteter.

Helt konkret kan svømmeforeningerne søge tilskud i en nyoprettet pulje på 75.000 kr.

Det blev slået fast på seneste møde i Hedensted Kommunes Fritidsudvalg.

Tanken har været at reservere i alt 75.000 kr. fra udviklingspuljens budget 2017, og puljepengene skal administreres af Kultur og Fritid for en hurtigere sagsbehandling.

- Går man med en ide til en ny aktivitet, vil man kunne ansøge puljen. Så dækker vi foreningens egenbetaling til svømmehalleje, forklarer formand for Fritidsudvalget Hans Vacker (V).

Annonce

Forud permanent tilskud

Hans Vacker fortæller, at puljen er tænkt som en håndsrækning og dermed hjælp til svømmeforeningerne, inden man ved næste budgetforhandling afgør, om der fremover vil være et permanent tilskud at hente til svømmeforeningerne halleje.

- Da vi lavede en lignende ordning for kommunens haller forud for deres gratis halleje sidste år, kom der ikke så megen initiativ ud af det. Jeg håber, billedet nu vil være et andet, og at puljen her vil kunne fungere som en katalysator og netop tilføre foreningslivet i svømmehallerne nye, gode initiativer og ideer. Det ville være glædeligt, siger Hans Vacker.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce