Annonce
Horsens

Udvalg har besluttet sig: Løfter sløret for den nye madbod på Torvet

Pølsepavillonen på Torvet må formentlig lade livet til fordel for en madbod placeret lidt længere mod nord på Torvet. Der har skabt debat i befolkningen og blandt politikerne. På billedet, der er taget for et år siden, ses fra venstre Michael Nedersøe (DF), bestyreren af pavillonen, Tung Nguyen, Esben Hedeager (K) og Niels Peter Bøgballe (S). Arkivfoto: Michael Svenningsen
S-flertallet i plan- og miljøudvalget vedtog tirsdag, at der skal etableres en ny 12-15 kvadratmeter stor madbod og et toilet på Torvet. V, DF og K mener, at man skal nøjes med toilettet og en stadeplads. Byrådet tager den endelige beslutning.

Horsens: Byrådet skal først godkende det senere på måneden, men den lange saga om servering af mad på Torvet synes nu at være meget tæt på en afgørelse.

Socialdemokratiet og dermed et flertal i byrådets plan- og miljøudvalg stemte tirsdag for, at der på Torvet skal etableres en ny permanent 12-15 kvadratmeter stor madbod i "arkitektonisk kvalitet" og et toilet, der eventuelt kan bygges sammen med madboden. Samlet pris: 1,25 millioner kroner.

- Vi følger indstillingen fra forvaltningen. Det er et forslag, der flugter med arkitektkonkurrencen for Søndergade, og den sikrer den arkitektoniske linje. Den kommende lejer får mulighed for at udvide med 10 kvadratmeter, der så i givet fald vil medføre en dyrere leje. Det her er en investering, der bliver betalt tilbage over tid, siger Niels Peter Bøgballe (S), næstformand for plan- og miljøudvalget.

Politikerne havde syv alternativer at vælge imellem til priser op til 2,5 millioner kroner. De øvrige partier, der er repræsenteret i udvalget, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, talte for den billigste løsning af de syv, nemlig at der kun etableres et toilet på Torvet, og at en stadeplads på stedet sættes i udbud.

- Det kunne f.eks. være en foodtruck, eller det kunne være en permanent løsning. En stadeplads giver en kommende lejer bedre muligheder for selv at være med til at finde den rigtige løsning, siger Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget.

Annonce
Vi følger indstillingen fra forvaltningen. Det er et forslag, der flugter med arkitektkonkurrencen for Søndergade, og det sikrer den arkitektoniske linje.

Niels Peter Bøgballe (S), næstformand, plan- og miljøudvalget

K: Det er sørme mange penge

Ligesom Martin Ravn mener Esben Hedeager (K), at en stadeplads er en mere fleksibel løsning. Hedeager nævner, at det også giver mulighed for at udvide med mere servering, hvis der for eksempel er koncerter på Torvet. Socialdemokratiets løsning er dyr, mener han.

- 80.000 kr. pr. kvadratmeter er sørme mange penge i en tid, hvor vi skal spare på kommunens penge. Måske kunne man godt vente lidt med at lave en permanent løsning. Det er da i øvrigt tankevækkende, at Socialdemokratiet går så meget op i arkitektur på Torvet, når de er så lunkne på det område andre steder i byen, konstaterer han.

Hvis byrådet siger god for udvalgets beslutning, vil kommunen tilbyde Tung Nguyen, der i dag driver pølsevognen på Torvet, at drive madboden.

- Det er naturligt, i respekt for, at det er ham, der driver boden i dag. Siger han nej, vil den komme i udbud, siger Charlotte Lyrskov, konstitueret teknisk direktør i kommunen.

Det er endnu ikke besluttet, præcis hvordan den nye madbod skal se ud. Om der skal tegnes en ny bod, eller om kommunen kan kopiere en bod, der står i andre byer.

DF: Lad pølseboden blive

Udvalget kunne træffe en endelig afgørelse i sagen, men Michael Nedersøe (DF) bad om, at den endelige beslutning bliver taget i byrådet, formentlig på det næste byrådsmøde 26. august.

Her sidder Socialdemokratiet på 13 ud af 27 pladser, så partiet skal altså sikre opbakning til sit forslag fra enten SF, Enhedslisten eller Liberal Alliance, før forslaget kan blive endeligt vedtaget.

- Nu må resten af partierne på banen. Jeg mener, at vi skal beholde den løsning, vi har i dag. Næstbedste løsning er at lade være med at stille krav til arkitektur og flytte den eksisterende pølsebod til en ny placering på Torvet. Vi har en velfungerende pølsebod med glade kunder. I folketingsvalgkampen snakkede mange partier om klima, genanvendelse og ressourcespild. Her gør man det stik modsatte. Hvorfor ikke genanvende pølsevognen, specielt når det er det, ejeren gerne vil, spørger Michael Nedersøe, der er parat til at tage sagen med til de kommende budgetforhandlinger, hvis byrådet stemmer S-forslaget igennem.

Forventningen er, at den nye madbod kan blive indviet i sommeren 2020, når hele renoveringen af Søndergade og Torvet er tilendebragt.

Rammerne og økonomien er tæt på at være på plads, men det er endnu ikke besluttet, præcist hvordan den nye madbod på Torvet skal se ud. Om der skal tegnes en ny bod, eller om kommunen kan kopiere en bod, der står i andre byer. Kommunen bruger selv denne bod fra torvet i Silkeborg som reference. Den er på cirka 13 kvm - uden toilet. Prisen på den var cirka 1,2 millioner kroner plus omkostninger fra ekstern arkitektrådgivning. Foto: Horsens Kommune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Det kan ramme andre at tage barnet ud for at holde ekstra ferie

Er det i orden at tage sit barn ud af skolen uden for skoleferierne, fordi det passer forældrene bedst at rejse på "skæve" tidspunkter? Tja, hvis Horsens Folkeblads følgere på Facebook er en rettesnor, er det helt op til forældrene. Omvendt slår lokale skoleledere fast, at det altså betyder noget at komme i skole hver dag - ikke mindst for klassens trivsel. Jeg kan godt forstå, at mange jagter en ski- eller solferie uden for de hundedyre rejseuger. En familie sparer mange penge ved at rykke afgangen en uge eller to. En anden anfører, at det for eksempelvis en sygeplejerske ikke er et ta' selv-bord at vælge ferie. Også et validt argument. I det hele taget lever mange i dag et arbejdsliv, hvor ferieugerne langt fra er skåret i granit. Traditionerne har flyttet sig gevaldigt på det punkt i de seneste generationer. Men der er også ting, der trækker alvorligt den anden vej: Antallet af forældre, der beder om fri på børnenes vegne, er stigende i Horsens Kommune. Det sker flere end 2000 gange på et skoleår - mod godt 1600 for bare tre år siden. En enkelt fridag til moster Odas begravelse tæller ikke med her. Vi taler om minimum fem dage inden for en kalendermåned, så i praksis handler det om ferierejser. Fortsætter den tendens, ender vi med klasser, hvor der i nogle uger bliver langt mellem eleverne. En skoleforsker i Politiken har også en pointe med følgende udmelding: - Danske forældre har en forbrugeragtig holdning til skolen. Forstået på den måde, at de ser det som skolens opgave at levere et godt tilbud til eleverne. Men deres egen indsats tænker de måske ikke så meget på at prioritere. Nej, et barn mister ikke vigtig læring af at være væk en uge eller fire i løbet af folkeskoleårene. Men handlinger har konsekvenser for andre: Lærere, skoleledere og ikke mindst klassekammeraterne. - Det er ren egoisme at tage barnet ud, lød det fra en forælder i Folkebladet. Så langt vil jeg ikke gå, for den enkelte kan have gode grunde til at bede om fri. Men tænk over signalet, der sendes: Det bør ikke være noget, "man bare lige gør".

Horsens For abonnenter

Anders har fire hektar jord under vand: Flaskehals på Gudenåen gør hans marker værdiløse

Annonce