Annonce
Østjylland

Udskydelse eller aflysning? Skæbnen for årets DHL-stafet afgøres senere på måneden

DHL Stafetten plejer at samle tusindvis af motionister i august. Om årets udgave aflyses eller udskydes til september eller senere, det vides ikke endnu. Foto: Flemming Krogh
Forsamlingsforbudet er forlænget til og med august. Det får konsekvenser for årets DHL-stafet, som ikke kan gennemføres som planlagt i august.

AARHUS: Afviklingen af årets DHL-stafet svæver i det uvisse, efter at regeringen har forlænget forbuddet mod større forsamlinger til og med august. I Aarhus skulle den store folkefest have samlet tusindvis af motionister i og omkring Mindeparken 18.-20. august, men det kommer ikke komme til at ske.

Årets Copenhagen Marathon er aflyst som følge af coronavirus og forsamlingsforbudet, og Bestseller Aarhus City Halvmarathon er udsat til 11. oktober. Men hvad kommer der til at ske med DHL-stafetten?

Formanden for Aarhus Motion, som arrangerer løbet i Aarhus, Carsten Brandt, må melde pas:

- Vi ved endnu ikke, om stafetten bliver aflyst eller udskudt til et andet tidspunkt. Som udgangspunkt vil vi gerne holde fast i en afvikling, men det snævre vindue fra september til årets slutning kan blive en udfordring. Der er nemlig mange andre forårsløb, som er rykket til denne periode. Det er derfor tidligt at kunne sige noget nu, Det afgøres senere i april, forklarer han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce