Annonce
Danmark

Udskældt tolkefirma: Der er kommet relativt få klager

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vi vil arbejde hårdt på at løse problemerne, siger direktør for EasyTranslate, der er udsat for kritik.

Tolkefirmaet EasyTranslate, der siden 1. april har stået for tolkeopgaver i det offentlige, erkender, at der har været begået fejl.

Selskabet arbejder på at udbedre problemerne sammen med Rigspolitiet, meddeler Frederik R. Pedersen, der er direktør i EasyTranslate. Han påpeger dog, at firmaet generelt oplever, at tilfredsheden er høj.

Direktøren udtaler sig i en mail til Ritzau, efter at Kammeradvokaten har vurderet, at Justitsministeriets aftale med selskabet ikke kan opsiges trods problemer.

EasyTranslate tager Kammeradvokatens redegørelse til efterretning.

- Der har været problemer, som dog ikke er så alvorlige, at der er grundlag for at opsige kontrakten. Nu vil vi arbejde hårdt på at løse problemerne i samarbejde med Rigspolitiet, lyder det fra direktøren.

EasyTranslate vandt i 2018 udbuddet om at levere tolke til Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det har selskabet gjort siden april.

Siden har der været en lang række historier i pressen om, at firmaet har svigtet. Blandt andet er tolke udeblevet fra retssager, at kvaliteten enkelte gange har været for dårlig, og at tolke ikke har været sikkerhedsgodkendt.

Igennem EasyTranslates bookingportal er der ifølge Rigspolitiet tikket 172 klager ind i perioden fra 1. april til 31. juli i år.

I samme periode er der bestilt i alt 16.802 tolkninger.

- Der er kommet relativt få klager, og generelt er tilfredsheden høj. 94 procent af brugerne er tilfredse eller meget tilfredse. Men vi behandler hver eneste klage, som vi tager meget alvorligt, skriver Frederik R. Pedersen i sin mail.

De fleste af klagerne handler om, at tolke ikke er mødt op.

Rigspolitiet har dog modtaget flere henvendelser om ordningen, der ikke er indgivet som officielle klager i bookingportalen.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har kaldt situationen for "utilfredsstillende". Han oplyser på et samråd, at Kammeradvokaten efter nytår igen skal vurdere, om der er grundlag for, at aftalen kan opsiges.

- Hvis den samme misligholdelse foreligger ved årsskiftet, så vil det kunne være ophævebegrundende, siger han.

Ifølge Frederik R. Pedersen vil EasyTranslate nu drøfte med politiet, hvordan problemerne kan blive løst.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce