Annonce
Østjylland

Temaet 'In It Together' er næsten skræmmende aktuelt: Udsigt til en anderledes Aarhus Festuge i år

Corona er et kæmpe benspænd for den kommende Aarhus festuge, så der kommer ikke i 2020 de store koncerter med flere tusinde tilskuere, som man oplevede det med Tina Dickow og Mads Langer ved Musikhuset i 2019. Foto: Flemming Krogh
Aarhus Festuge arbejder intenst på at skabe årets kulturfestival fra 28. august. Der er mange ubekendte i arbejdet på grund af corona-reglerne. Direktøren giver en status.
Annonce

AARHUS: Da arrangørerne bag Aarhus Festuge sidste år offentliggjorde temaet for kulturfestivalen i årene 2020-22, havde de ikke i deres vildeste fantasi forestillet sig, hvor aktuelt temaet i virkeligheden ville blive.

Siden kom som bekendt en pandemi, der ændrede verden. Derfor er temaet "In It Together", der kan oversættes og tolkes på flere måder, blevet næsten skræmmende aktuelt.

Direkte oversat kan det betyde "sammen om det", forstået som, at vi er sammen om tingene - vi gør ting i fællesskab. Men efter virus-pandemien vil flere måske lægge en anden tolkning i det, nemlig at vi sidder i samme suppedas - samme corona-lammelse.

- Ja, vi har da også hørt en kommentar om, at nå, har I taget det for at være lidt kække på situationen. Men jeg er virkelig glad for, at vi nåede at melde det ud i december, for det ville have været tæt på usmageligt, hvis vi havde valgt det nu, siger Rikke Øxner, direktør for Aarhus Festuge.

Annonce

Festugen kommer

Lad os slå fast: Der kommer en Aarhus Festuge 28. august til 6. september. Også selv om planlægningen lige nu foretages delvist i blinde.

- Corona er et kæmpe benspænd. Først vidste vi ikke, om vi kunne holde noget. Nu må vi godt, men ved ikke, hvad der kommer af  ændringer i retningslinjerne for forsamlinger i sensommeren. Det er vanskeligt ikke at vide, hvad vi må efter 8. august, så vi skal hele tiden planlægge efter flere scenarier. Men vi håber, at vi ender med en vis frihed, så det også føles frit og godt. Det kan vi kun, hvis vi samarbejder med byens borgere og publikum om at passe godt på hinanden, siger Rikke Øxner.

Annonce

Folkefesten aflyses

Der er mange ting, Festugen må lade være med i år eller gøre på en anden måde. Man laver ikke en uofficiel åbning i byparken, for man hverken må eller vil samle 10.000 mennesker. Men man håber at vende tilbage næste år med et større fællesskab, siger direktøren.


Vi vil rigtigt gerne præsentere mere dansk kunst, end vi plejer. Og det er faktisk rigtigt godt, fordi det støtter de danske kunstnere, der ikke har haft arbejde under corona-nedlukningen.

Rikke Øxner, direktør, Aarhus Festuge


Der kommer en eller anden form for gallaåbning, hvor man meget håber, at dronningen igen har mulighed for at deltage i den tradition, der er skabt gennem årene. Det afventer en nærmere afklaring.

- Alt ændrer sig hele tiden, og jeg synes, dagene er lidt for korte, smiler Rikke Øxner, der har travlt og heller ikke i detaljer kan fortælle om festugens indhold.

Annonce

Programmet udvides løbende

Men festugen lægger løbende nye tilbud i programmet ud på hjemmesiden, hvor antallet af arrangementer løbende vokser - både med egne produktioner og de mange tilbud, byens kulturinstitutioner og foreninger kommer med.

Kunstnere fra nogle lande kan og må godt deltage, men der kommer ikke helt så mange i år. I stedet satser festugen på et mere dansk program.

Corona-regler om forsamlinger

8. juni 2020 blev Folketingets partier enige om den videre etapeplan for en gradvis og kontrolleret lempelse af forsamlingsforbuddet.

Aftalen betyder, at:

Fra 8. juni er grænsen 50 personer.

Fra 8. juli hæves forsamlingsforbuddet til 100 personer.

Fra 8. august hæves forsamlingsforbuddet til 200 personer for visse arrangører.

Der vil fortsat være en absolut grænse på 500 personer (f.eks. deltagere og tilskuere i et kulturarrangement eller et idrætsarrangement). Denne grænse fastholdes til minimum 31. august og kan altså blive forlænget.

- Vi vil rigtig gerne præsentere mere dansk kunst, end vi plejer. Og det er faktisk rigtig godt, fordi det støtter de danske kunstnere, der ikke har haft arbejde under corona-nedlukningen. Det er også noget med at fjerne den opfattelse, at det kun er interessant, hvis det kommer fra Kina, Japan eller USA. Andet kan være mindst lige så godt og kan sagtens rykke, siger Rikke Øxner.

Annonce

Flere udendørs arrangementer

Den danske forestilling 'Signa' i 2019 var ifølge direktøren et fantastisk eksempel på, at dansk kunst kan rykke. Her var publikum sammen med en flok hjemløse i 12 timer, og det solgte billetter til publikum fra blandt andet Toronto, Moskva og Singapore.

- En af vores fornemste opgaver er at vise, at noget andet end det, man forventer, kan være mindst lige så interessant som det kendte, opsummerer Rikke Øxner.

På grund af corona arbejder Festugen med at placere arrangementer mere spredt rundt i byen og at tilbyde flere udendørs og færre indendørs arrangementer. Direktøren venter, at minimum 70 procent af tilbuddene ligger udenfor.

- En del ting vil fungere rigtig fint på den måde, men andet bliver også noget amputeret af, at man skal være så få. Derfor er det noget andet, vi fokuserer på i år. Og samtidig skal vi være enormt opmærksomme på ikke at samle for mange, at holde afstand og spritte hænder.

Annonce

Fælles oplevelser

Direktøren er interesseret i at få en sommerafslutning, hvor deltagerne trods de store benspænd har fornemmelsen af, at de stadig er en del af et fællesskab.

- Vi skal have fælles oplevelser, men skal ikke nødvendigvis stimle sammen og røre ved det hele allesammen. Det er sådan, vi må planlægge i år. Og vi tror på, at vi i fællesskab med vores gæster kan få det til at blive rigtig fint og godt, siger Rikke Øxner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Frank Jensen: - Man kan opfatte, at min glæde bliver for overvældende

Annonce