Annonce
112

Udrykning i Horsens midtby: Ild i køkken og butikstyv på flugt

Sydøstjyllands Politi rykkede hurtigt ud til både brand og butikstyv onsdag eftermiddag. Arkivfoto: Eskil Lyngsøe
Onsdag eftermiddag måtte Sydøstjyllands Politi inden for kort tid både rykke ud til en butikstyv på flugt fra en centervagt og til en mindre køkkenbrand.

Horsens: Hvis man onsdag eftermiddag bemærkede politi og udrykning i Horsens midtby, skyldtes det dels en mindre køkkenbrand på Nørregade, dels anholdelsen af en butikstyv ved Amaliegade og Fredensgade.

Butikstyven blev anholdt omkring klokken 16, og vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Jørn Bystrup kan en time efter hændelsen endnu ikke give mange flere detaljer om den anholdte, eller hvilken butik der blev stjålet fra.

- Det er en centervagt, der eftersætter butikstyven fra Torvet, hvor tyven har været inde i en forretning og stjæle. Vagten tilkalder os, fordi tyven ikke vil stoppe, og vi anholder ham i Fredensgade, siger vagtchefen.

Omkring klokken 16.30 kom der så en melding om brand i Nørregade, som politi og brandvæsen rykkede ud til.

- Man har været i gang med at rense et fad med noget rensebenzin, og der er opstået flammer, som har givet sodskader i køkkenet. Flammerne har ikke antændt bygningen, og ilden var angiveligt slukket, da vi ankom til stedet, siger Jørn Bystrup.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Klar tysk melding om grænseåbning: Åbne sluser til Poetzsch og Calle fra 15. juni

Annonce