Annonce
Hedensted

Udrulning af vaccine i fuld gang: Godt 600 har fået et stik i skulderen

Den første plejehjemsbeboer, bliver vaccineret i Hedensted kommune, på Øster Snede Plejehjem. Onsdag 6. januar 2021. Foto: Mads Dalegaard
Bortset fra beboere og medarbejdere på plejehjem er ældre mennesker, der modtager hjemmehjælp, blevet vaccineret.
Annonce

Hedensted: Onsdag blev plejehjemsbeboerne i Hedensted Kommune og halvdelen af medarbejderne på plejehjemmene vaccineret.

Der er tale om cirka 550 mennesker. Chef for Social Omsorg René G. Nielsen, Hedensted Kommune, fortæller, at det gik, som det skulle, og at flere har fået et stik siden da.

- Vi er begyndt at vaccinere de plus-65-årige, som er hjemmeboende, men får praktisk hjælp og personlig pleje, siger han.

Torsdag blev 25 vaccineret. Fredag stod 40 til at blive vaccineret. Man fortsætter med flere modtagere af hjemmehjælp i uge to.

- Dem, der har sagt, de kan transportere sig selv, skal være obs på, at de får et brev om, hvordan de kan gå ind og booke en vaccinationstid, siger René G. Nielsen.

Annonce

Fortsætter med ældste borgere

Efterfølgende gælder det gruppen af borgere, der er fyldt 85 år, men klarer sig selv.

- Mange ringer med henblik på at høre, hvornår det bliver deres tur, men der er ingen grund til at ringe. Der er 12 trin, og alle er tænkt ind. Når det bliver ens tur, bliver man kontaktet eller får et brev via e-boks eller et papirbrev, siger René G. Nielsen.


Det ligger i en prioriteret rækkefølge. Først plejehjemsbeboere, så 50 procent af medarbejderne, dernæst personer, der får hjemmehjælp. Det næste bliver de plus 85-årige. De er ikke kommet på endnu, men vil per automatik få brev.

Rene G. Nielsen, chef, Social Omsorg, Hedensted Kommune


Da kun halvdelen af personalet på plejehjemmene er vaccineret, vil man indtil videre fortsætte med at tage samme forholdsregler som hidtil disse steder. På Nederbylund Plejehjem i Tørring har man haft hænderne fulde grundet et coronaudbrud.

- Alle beboere er smittefrie nu ifølge sidste testrul. Men vi har stadig medarbejdere, der er smittede. Plejehjemmet har været hårdt presset, men det går heldigvis den rigtige vej, siger René G. Nielsen.

Annonce

Smittetallet er faldende

Han ser positivt på, at incidenstallet, altså antallet af positive per 100.000 borgere, er faldende. Op til weekenden ligger det på 96,4.

- Men vi er meget usikre på det mørketal, der kan ligge i, at mange borgere højest sandsynligt vælge at tage kviktesten hos Falck, siger René G. Nielsen.

Hos Falck er meldingen fredag, at man på hurtigtestcentret i uge 1 har foretaget mellem 200 og 400 tests dagligt, og at positivprocenten ikke er stigende. Siden åbningen 12. december er 132 testet positive via hurtigtest i Hedensted. I mandags var tallet 120.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Pludseligt dyk i populær uddannelse: - Det er mærkeligt, men der skal være plads til svigt

Debat

Debat: Vi vil have rent vand i hanerne

Coronavirus

Live:  Danmark finder første tilfælde af sydafrikansk virusvariant

Annonce