Annonce
Danmark

Udligningsreform: Minister sender beklagelse til alle partier

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Opgørelsesmetode skulle være fremgået af fremlagte kort og tabeller, lyder det i en beklagelse fra minister.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har sendt en beklagelse til Folketingets partier.

Annonce

Det sker, efter at regeringen er blevet kritiseret for at tilbageholde data i forbindelse med et udspil til en udligningsreform for kommunerne.

Sagen handler om en tabel over de økonomiske konsekvenser for kommunerne i forbindelse med regeringens forslag til en udligningsreform.

Tabellen har ifølge mediet NB Økonomi været afgørende for alle kommuner. Samtidig har den været central for den offentlige debat om reformen.

Astrid Krag mener, at der udelukkende er tale om, at det ikke har stået tydeligt, hvordan beregningsmetoden var i modellen.

- Der er hverken tale om manipulation, eller at noget er hemmeligholdt. De beregninger, som ministeriet har lagt frem, er fuldstændig retvisende.

- Det handler om to forskellige måder at regne virkningerne for de enkelte kommuner ud på. Der er ikke tale om en fejl, men at beregningsmetoden kunne have stået tydeligere.

- Det har jeg beklaget, fordi jeg synes ikke, at man skal om på sidste side i et notat for at finde det. Det skulle have stået under tabellen, siger ministeren.

Hun mener, at de debatten om beregningsmetode bør stoppe.

- Det er på tide, at vi diskuterer substansen nu, siger Astrid Krag.

Frustrationerne over regeringens håndtering af sagen kan mærkes ude i kommunerne. Ikke mindst i Gentofte Kommune, der står til at blive den helt store taber i udligningsspillet.

Indrømmelserne fra ministeren dækker ifølge borgmester Hans Toft (K) over en ekstraregning på 50 millioner kroner - penge som skal lægges oveni de knap 300 millioner, kommunen allerede stod til at miste som konsekvens af reformen.

- Jeg har i mine 27 år som borgmester aldrig oplevet et mere manipulerende spin end dette, og nu har vi så fået vores værste anelser bekræftet - nemlig at regeringen har fortiet de samlede økonomiske konsekvenser af regeringens udligningsreform, siger Hans Toft i en pressemeddelelse.

Regeringen er blevet hårdt kritiseret for ikke at fremlægge alle relevante beregninger og analyser bag forslaget til en udligningsreform.

Onsdag præsenterede Social- og Indenrigsministeriet så en række nye notater og beregninger. Dermed skulle "alle relevante" tal nu være lagt frem.

Det var både støttepartier, opposition og eksperter dog ikke enige i.

- Ministeren siger i en pressemeddelelse, at det hele er lagt frem. Det er det jo bare ikke på nogen som helst måde, sagde Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, til Ritzau torsdag.

Venstre har flere gange afvist at forhandle med regeringen, før alle data var lagt frem.

Den nye situation ændrer ikke just på det, siger Sophie Løhde, politisk ordfører for Venstre.

- Regeringen opfører sig dybt kritisabelt. Først mørklægger de væsentlige oplysninger og beregninger, vi i 14 dage har kæmpet for at få dem til at fremlægge. Dem har vi fortsat kun fået brudstykker af.

- Og nu bliver det afsløret, at regeringen har skjult en række oplysninger, der har store økonomiske konsekvenser, siger Sophie Løhde.

Hun mener, at debatten om udligningen tydeligvis har hvilet på et forkert grundlag. Der er ikke blot tale om en lille detalje, siger Sophie Løhde.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Horsens

Her er væggene tykke og solen leverer energi: Horsens' mest klimavenlige boligområde står færdigt

Annonce