Annonce
Ikast-Brande

Udfordret friskole får massiv opbakning fra foreningslivet

Gludsted Friskole har været progressiv på flere fronter. Noget af det mest synlige var trafikskolegården, der kom til i 2016. Arkivfoto: Lars Juul
Gludsted Friskole har været i stormvejr, men får nu kraftig støtte fra landsbyforeningen og idrætsforeningen.

Gludsted: Friskolen i Gludsted går nu i offensiven for at få vendt udviklingen på skolen, hvor elevtallet er faldet, og hvor der i den senere tid har været rejst en del kritik af skolen.

På en tætpakket generalforsamling i aftes blev der valgt en ny bestyrelse, hvor man som noget helt nyt fik indvalgt en repræsentant fra det lokale foreningsliv, nemlig Kim Schjermer, der er formand for Gludsteds landsbyforening. Det sker for at knytte tættere bånd mellem foreningerne i Gludsted og friskolen.

Også formanden for Gludsted Gymnastik og Idrætsforening, Kirsten Hoffmann, stillede op til bestyrelsen for at støtte skolen, men hun blev dog ikke valgt ind, da der var kampvalg til bestyrelsen, og hun fik ikke stemmer nok.

Annonce

Rasmus Helms, der er formand for bestyrelsen, siger, at skolen nu vil gå i gang med at arbejde med de udfordringer, man er stillet overfor:

- Jeg synes, at vi havde en god og konstruktiv debat på generalforsamlingen. Det skal ikke skjules at vi har udfordringer, og at der har været negative snakke om skolen. Det fyldte også en hel del på mødet. Men nu vil vi tage hånd om det. Min intention er, at vi i byen er nødt til at håndtere det her i fællesskab. Vi skal hjælpes ad allesammen, siger Rasmus Helms.

Han er derfor glad for, at friskolen nu får opbakning fra landsbyforeningen og idrætsforeningen. Apropos sidstnævnte vil Gludsted Friskole profilere sig som en idrætsprofilskole, hvor man også vil få hjælp fra DGI og idrætsforeningen.

- Det tættere samarbejde med foreningslivet betyder blandt andet, at vi kan blive bedre til at profilere os, og vi skal være mere åbne. Her vil vi også benytte os af andre tiltag. Blandt andet vil vi oprette støttegrupper for skolen, hvor man kan være med, selv om man ikke har børn på skolen. Vi har også planer om at lave en skole-avis, så man bedre kan følge med i, hvad der sker på skolen, siger Rasmus Helms.

Det tættere samarbejde med foreningslivet betyder blandt andet, at vi kan blive bedre til at profilere os, og vi skal være mere åbne.

Rasmus Helms

Handlingsplan med lokalsamfundet

- Den nye bestyrelse skal i gang med en handlingsplan, og vi vil arrangere visionsdage, hvor man kan komme med gode ideer, tilføjer han.

Kim Schjermer, formand for Gludsteds landsbyforening, siger, at det er vigtigt, at hele byen nu bakker op om friskolen:

- Gludsted Friskole er byens livsnerve. Hvis skolen lukker, vil det næste blive, at købmanden lukker, og vi kunne derefter godt glemme alt om vores planer om flere byggegrunde, siger Kim Schjermer.

Kirsten Hoffmann ærgrer sig over, at idrætsforeningen ikke blev valgt ind i bestyrelsen, men hun understreger, at idrætsforeningen meget gerne vil samarbejde med skolen og udvikle ideen med idrætsprofilskolen.

- Fra idrætsforeningen samarbejder vi, uanset om vi sidder i bestyrelsen eller ej. Og jeg er enig med Kim Schjermer i, at friskolen er byens livsnerve. Nu skal vi bakke op om skolen, siger hun.

Annonce

Færre elever

Gludsted Friskole har tidligere været inde i en god gænge, hvor elevtallet kom op over 100. Men nu er det faldet til omkring 85 elever.

Rasmus Helms erkender, at der har været en del utilfredshed med skolen. Udskiftning blandt personalet har givet en del "støj", forklarer han.

- Der har været en del negativ snak, men ingen er kommet direkte til os eller ledelsen. Men nu skal det positive sejre over det negative, siger Rasmus Helms.

Efter kampvalget på generalforsamlingen består bestyrelse på skolen nu af Rasmus Helms, Lisa Jensen, Jens Peter Bak, Antje Steen-Hansen og tre nyvalgte: Kim Schjermer, Michael Nissen og Lennart Svenstrup.

I bestyrelsen var Thomas Nielsen stoppet i forvejen, og Svend Søndergaard og Jesper Lysgaard ønskede ikke at genopstille.

Annonce
Hedensted For abonnenter

Tiltalte i sag om millionbedrageri afviser alt: Vi anede ikke, der foregik noget ulovligt, før vi blev anholdt

Danmark

Mandagens coronatal: 570 er testet positive siden i går

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

I gamle dage var der ikke meget at råbe hurra for i Horsens Statsfængsel - dét var der tirsdag

Horsens For abonnenter

Før kiggede folk overbærende: Nu snører Kaare boksehandskerne og får stød i hjernen for at undgå ukontrollerede bevægelser

AC Horsens

AC Horsens jagter en matchbold: Tre ting gør holdet til favorit på den svære udebane i Nykøbing

Brædstrup

Skal Horsens have sin egen camino? Landsbyråd vil binde landsbyer i området bedre sammen

Økonomien bremser op: Faldende boligpriser og store rentestigninger i vente

Horsens

Det skal være slut med graffiti og knuste ruder: Ejer af øjebæ ved Vejlevej har købt øvrige ejere ud for at forskønne skæmmet ejendom

Sport For abonnenter

Kommentar: Mesterskabet er langt væk - derfor er HIC nødt til at fordele lønkronerne anderledes, hvis man retur til finalerne

Horsens

Livlig debat om forsvars-forbeholdet: Bliver det dyrere, hvis vi siger ja, og bliver Danmark mere sikkert?

Erhverv

39-årige Iben fra Vejle er blevet slagter i Glud: Uddeler luftede ideen for hende for flere år siden

Nogle shopper Bitcoins til spotpris, mens andre ser starten på enden: Derfor er der kaos i kryptoverdenen

Horsens

Omdiskuteret skulpturallé har fået sit gennembrud, og flere skulpturer er på vej: Formand foreslår, at der rejses et attraktions-skilt ved motorvejen

Hedensted For abonnenter

Få overblikket her: Er fjernvarmen på vej til din by?

Horsens

Annette er klar med nye tiltag: Jeg skrev og forklarede, at traktorerne var ved at være slidte - og nu har vi fået 12 nye

Annonce