Annonce
Hedensted

Mulig miljøsag: Virksomhed sigtet efter brand i 'uansvarligt henstillet' papkasse

Branden blev anmeldt klokken 16.30 og var hurtigt slukket. Foto: Presse-fotos.dk

Soleskov: En virksomhed på Troldhøjvej ved Soleskov blev torsdag eftermiddag sigtet, efter der udbrød brand i noget affald, der muligvis er miljøfarligt.

Det oplyste vagtchef Jørn Bystrup fra Sydøstjyllands Politi torsdag aften.

Virksomheden, der ligger på Troldhøjvej ved Bredal, blev sigtet for at overtræde beredskabsloven.

- Man kan ikke finde den direkte brandårsag, men der stod en papkasse med miljøfarligt affald tæt på fyret, og der er så gået ild i den, og det vurderes, at det er uansvarligt henstillet. Der skal være en vis uansvarlighed, før vi sigter nogen. Man skulle have sikret sig at dette ikke kunne antændes af fyret, siger Jørn Bystrup.

Branden, der blev anmeldt klokken 16.30, kom hurtigt under kontrol. Kommunens miljøvagt skal nu vurdere, om der også er sket en overtrædelse af miljøloven.

Politiet fredag formiddag ikke yderligere informationer om branden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Skuddræbt kvindes kolleger i mindeord: Vi savner hendes hjertevarme, smil, latter og dejlige humor

Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Annonce