Annonce
Læserbrev

Tyvebander og organiserede kiosksvindlere har for let spil - skærp indsatsen over for kriminelle og hjælp de hæderlige erhvervsdrivende

Danmark skal selvfølgelig ikke være vært for personer, der begår kriminalitet. Derfor foreslås, at udenlandske kriminelle, der begår butikstyveri, bliver udvist af landet - også i førstegangstilfælde.

Læserbrev: Tyvebander og kiosksvindlere har for let spil. Derfor fremsætter DF forslag om markante tiltag, så de hæderlige erhvervsdrivende ikke fortsat skal udkonkurreres af kreative svindlere, som bevidst sælger hælervarer og varer, de ikke har betalt afgifter og moms af.

Alene på Nørrebrogade i København er der eksempelvis 24 guld- og sølvsmede, 39 frisører og imponerende 24 kiosker. De er givetvis ikke alle svindlende i stor stil, men alle og enhver, der kender til drift af butikker, ved, at økonomien ikke kan hænge sammen, såfremt så mange butikker også skal betale løn, husleje, energi, varetab, varelager, moms og afgifter.

BT gik eksempelvis ind i kiosken NamNam på Nørrebro. Varerne var fra en kant af ulovlige. Pepsi-cola uden pant og ulovligt importeret fra Polen, Nutella fra Tyskland uden importafgift, Haribo-vingummi kom fra Tyrkiet med svenske mærkater på bagsiden, og så skal vi ikke glemme Oreo-kiksene, som kom helt fra Bulgarien. Hver og én vare piv-ulovlige i danske butikker.

Det er desværre en ubestridelig kendsgerning, at tyvebander og organiserede kiosksvindlere har for let spil i deres "arbejde" med at stjæle værdier fra de danske butikker for bagefter at sælge dem i egne kiosker.

I DF har vi igennem flere år arbejdet målrettet på at få skærpet myndighedernes indsats og strafferammerne overfor de kriminelle.

Men kriminaliteten udvikler sig alligevel drastisk, og især udenlandske bander fortsætter nærmest uhindret.

Derfor vil vi i DF have skærpet indsatsen over for kriminelle og samtidig hjælpe de hæderlige erhvervsdrivende.

Der skal strammes op, og selvfølgelig skal butikkerne have hjælp, når de udsættes for tyveri. Her nytter det ikke, at man blot giver svindlere frit spil.

Faktisk kalder hele tilgangen på, at vi strammer lovgivningen, giver butikkerne en håndsrækning og straffer tyvene hårdt.

Straffene for tyveri skal skærpes, og kiosker, der afsætter stjålne varer til videresalg, skal ligeledes straffes hårdt. Konkret foreslås, at bøden for butikker og kiosker, der videresælger hælervarer, hæves til minimum 50.000 kr. I gentagelsestilfælde fordobles bøden.

Det skal endvidere være muligt straks at konfiskere hele kioskens varelager, indtil alle bøder og afgifter mv. er betalt.

Danmark skal selvfølgelig ikke være vært for personer, der begår kriminalitet. Derfor foreslås, at udenlandske kriminelle, der begår butikstyveri, bliver udvist af landet - også i førstegangstilfælde.

Annonce
Hans Kristian Skibby. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Folkedomstolen i aktion

Skulle hun have været dømt for uagtsomt manddrab, den 28-årige kvinde, der i maj måned sidste år overtrådte færdselsloven og som konsekvens af det kørte ind midt i et cykelløb og ramte en 18-årig cykelrytter, der et døgn senere døde af sine kvæstelser? Nej, mente retten i Aarhus, der mandag middag idømte den 28-årige kvinde fra Odder en bøde på 1500 kroner. Det er samme bøde, som man får, hvis man taler i mobiltelefon, mens man kører. I den situation får man også et klip i kørekortet. Det koster også en bøde på 1500 kroner at køre imod ensretningen uden at ramme nogen, eller at køre mellem 84 og 90 kilometer i timen i en 70 kilometers zone. Hvis der er vejarbejde, bliver bøden fordoblet. Ikke overraskende har dommen i cykelløb-sagen affødt mange kommentarer på diverse Facebook-sider. Ikke mindst kommentarer, der udtrykker undren over, at det kun koster 1500 kroner at køre et andet menneske ihjel. Retsfølelsen er krænket, er overskriften for mange af de kommentarer, der vælter ind på de sociale medier, hvor folkedomstolen peger på alt fra lang fængselsstraf til fratagelse af kørekort. Dommerne i folkedomstolen har talt. Dommen er for mild, retssystemet en hån og retsfølelsen sat ud af spil. Men god gammeldags forargelse er heldigvis ikke nok til at afgøre en passende dom. For hvilken straf er egentlig den rigtige, når man ved et uheld tager et andet menneskes liv? Vil en fængselsstraf overhovedet give mening? Hun gjorde det helt sikkert ikke med vilje, og hun har formentlig straffet sig selv hvert eneste sekund siden den fatale dag i maj sidste år. Forældrene får ikke deres søn tilbage, og man må formode, at den 28-årige uanset straffens størrelse vil undgå at gentage fejlen resten af livet. Og er straffen ved at skulle leve resten af livet med bevidstheden om, at hun har taget et andet menneskes liv, måske ikke straf nok. Og at hun ved, at hun i nogles øjne slet ikke burde gå frit rundt.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce