Annonce
112

Tyve tømte dødsbo for designermøbler

Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Tvingstrup: Tre sofaer, to lænestole og syv spisebordsstole var udbyttet, da et dødsbo på Vestervænget i Tvingstrup i løbet af sidste uge havde ubudne gæster.

Det oplyser politikommissær Mich Klausen fra Sydøstjyllands Politi.

- Der er tale om et dødsbo, hvor langt de fleste værdier og møbler allerede var fjernet. Men tilbage stod altså en stribe designermøbler, som nu er forsvundet, siger politikommissæren.

Han oplyser, at tyvene kom ind i huset ved at bryde hoveddøren op.

Der er stjålet Børge Mogensen tremme-sofaer, en Wegner-sofa og fem spisebordsstole af typen Savbukstolen ligeledes designet af Wegner.

Derudover er to lænestole - en Arne Jacobsen Svanen og en stol designet af Wegner - forsvundet.

Indbruddet blev opdaget torsdag, og det er sket i løbet af ugen op til, oplyser politiet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce