Annonce
Horsens

Tyve brød ind gennem taget i supermarked: Drak sodavand og spiste slik

Arkivfoto: Michael Bager

Egebjerg: Ukendte gerningsmænd brød natten til tirsdag ind i butikken Coop365 - det tidligere Fakta - på Langagergård i Egebjerg.

Ifølge vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi kravlede tyvene op på taget og brød igennem nogle tagplader for at komme ind i butikken.

- De har været i det meste af butikken. De har bl.a. drukket sodavand på stedet, og så er der fundet flere åbne slikposer - og slik med bidemærker i, fortæller Stig Simonsen.

Han fortæller også, at butikkens personale tirsdag morgen endnu ikke har gjort op, om der er stjålet andet fra butikken.

Indbruddet er sket i tidsrummet mellem kl. 2 og kl. 3.45 natten til tirsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
AC Horsens

Se målet og den vilde jubel: AC Horsens tager sejren i sidste sekund

Coronavirus

Live:  Hver fjerde med corona er ikkevestlig indvandrer eller efterkommer

Annonce