Annonce
Horsens

Tyv snuppet i garage - brød ind i tre villaer i Østbirk

Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Østbirk: En 30-årig mand uden fast bopæl bliver tirsdag over middag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens efter en indbrudsturne på Præstemarken i Østbirk i nat.

Her brød han ind i tre villaer ved siden af hinanden, men tredje gang gik det galt, oplyser vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen,  Sydøstjyllands Politi.

Kl. 3.55 blev han opdaget af en beboer i det hus, han brød ind i.

Beboeren ringede efter politiet, der ilede til åstedet.

En hundepatrulje fik snuset manden, der gemte sig i naboens garage, op.

Han blev anholdt og er foreløbig sigtet for tre indbrud, fortæller Lars Peter Madsen.

Den 30-årige er tidligere dømt for ligeartet kriminalitet, og derfor vil politiet have ham varetægtsfængslet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce