Annonce
Østjylland

Tyv med en sød tand: Kraftig bygget mand stjal en hel palle Blomme i Madeira

En tyv læssede en palle Blomme i Madeira over i sin bil og forsvandt fra p-pladsen foran Aldi. Foto: Google Maps
Annonce

AARHUS: Nogen er til slikkepinde, mens andre nyder vingummi. En butikstyv - der tirsdag lagde vejen forbi Aldi på Nordbyvej i Viby - er formentlig gladere for Anton Berg Blomme i Madeira - rigtig glad ovenikøbet.

I hvert fald valgte manden klokken 15.02 at stikke af med intet mindre end en hel palle Anton Berg Blomme i Madeira.

Ved hjælp af en palleløfter kørte han pallen med chokolade ud på forretningens parkeringsplads, hvorefter han læssede varerne ind i sin bil, en sort Audi Limousine med reg. nr. CN 45 715. Bagefter kørte han fra stedet.

Om tyveriet udelukkende er til eget forbrug, melder politiets døgnrapport ikke noget om, men manden beskrives blandt andet som kraftig af bygning.

Derudover lyder beskrivelsen som:

  • Mellemøstlig af udseende.
  • 55-60 år gammel.
  • Lys i huden og med gråt, kort hår med høje tindinger.
  • Var iført en brun dynejakke, sorte Adidas joggingbukser og grå kondisko.

Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefon 114.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce