Annonce
Udland

Tysk regering begraver stridsøkse om efterretningschef

Hans-Georg Maassen får lov at beholde sit job som rådgiver for indenrigsminister i Tyskland Horst Seehofer, efter regeringspartiet SPD har trukket sit fyringskrav tilbage.

Tyske socialdemokrater accepterer, at tidligere efterretningschef bliver som rådgiver for indenrigsminister.

Det tyske regeringsparti SPD er gået med til, at tidligere efterretningschef Hans-George Maassen bliver særlig rådgiver for indenrigsminister Horst Seehofer.

Det oplyser ministeren søndag ifølge nyhedsbureauet AP.

SPD har ønsket Maassens hoved på et fad, fordi partiet mener, at Hans-George Maassen har underspillet alvoren ved vold mod migranter, efter han blev beskyldt for at være for eftergivende over for højreekstremister.

Han blev fyret og siden forfremmet til en chefstilling i indenrigsministeriet.

Maassen var inden sin fyring chef for Bundesamt für Verfassungsschutz (BfV), der er den indenlandske efterretningstjeneste i Tyskland.

Han kom i centrum, da han rejste tvivl om, at højreorienterede og neonazister skulle have angrebet indvandrere i byen Chemnitz i slutningen af august.

SPD har raset over ansættelsen, men ifølge indenrigsministeren er parterne søndag blevet enig om, at det er sådan, det bliver.

Hans-George Maassen skal rådgive indenrigsministeren om "europæiske og internationale affærer".

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce