Annonce
Debat

Tysk ekskansler anklager Danmark for at sætte Europas energiforsyning på spil

Gasledning: For første gang i Nord Stream 2-projektets historie varsler Moskva nu om mulige forsinkelser i gasrørledningens færdiggørelse. Og Danmark - presset af USA - er hovedårsagen:

Det meddelte Tysklands ekskansler Gerhard Schröder, formand for det statslige russiske energiselskab Gazprom og Nord Stream 2 AG, få dage efter det danske folketingsvalg. Lige i kølvandet på USA's trusler om, at der snart vil blive indført sanktioner mod europæiske firmaer, der deltager i finansieringen af og leverancer til NS2-projektet.

Hvis man før valget havde spurgt partierne om, hvorvidt danske farvande skal lægge havbund til det russiske gasrørledningsprojekt, ville et næsten enigt folketing have svaret klart nej. Men i dag har piben fået en anden lyd: Nick Hækkerup (S), som få uger før valget ligefrem opfordrede regeringen til at give afslag til NS2, vil nu ikke længere afvise, at gasledningen kan gå gennem danske farvande.

Stort set samme holdningsskift gav den radikale Martin Lidegaard udtryk for forleden: " Vi er i princippet mod NS2 ---(men) gasledningen er dog ikke til at standse." Ifølge ham burde sagen dog håndteres på EU-niveau.

Men ifølge Gerhard Schröder er det Danmarks tøven med at godkende en linjeføring omkring Bornholm, der nu spænder ben for gasrørledningsprojektet til over 70 mia. kroner. Det er opsigtsvækkende, at en tysk socialdemokratisk ekskansler samtidig beskylder USA for at stå bag. Ifølge Reuters udtalte Schröder dagen efter valget, at politisk pres fra USA er hovedårsagen til forsinkelse af projektet - efterfulgt af svadaen: Danmark sætter Europas energiforsyningssikkerhed på spil.

Man tvinges næsten til at overveje, om ikke Schröders udiplomatiske beskyldninger indgår i en slags "vink med en vognstang" til sin socialdemokratiske partifælle i Danmark. Mette Frederiksen har ganske vist endnu ikke overtaget nøglerne til statsministeriet - men Nick Hækkerups og Martin Lidegaards udtalelser varsler tydeligt, at et dansk holdningsskifte meget vel kan være på trapperne.

Men det er vigtigt, at Danmark - også med en ny S-statsminister - fortsat udviser både grundighed og forsigtighed med at udstede tilladelser til projektet, når det strider mod fundamentale udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser. Også Østersøens skrøbelige havmiljø bør sættes i højsædet. Kun hermed er Danmark med til at udfylde sine vigtige roller i Nato, EU og FN.

Annonce
Jørgen D. Siemonsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Sølunds sansehus forfalder: Vi kan simpelthen ikke være dette bekendt

Læserbrev: Da jeg som socialudvalgsformand i 2012 viste dronning Margrethe rundt i Sølunds sansehus, var jeg meget stolt over at kunne vise dronningen Sølunds guldhorn (navnet kommer af, at huset form er som et guldhorn) I dette hus kunne Sølunds beboere, som har betalt huset, få en oplevelse, hvor sanserne kom i brug. En døvstum beboer kunne liggende i en vandseng opleve rytmen i kroppen via vandsengen. Et andet rum kunne via mange skærme vise oplevelsen, når man sejlede på Gudenåen og Ry-/Silkeborg-søerne. Det rum kunne via kontakter omdannes til et kirkerum, og der kunne afholdes gudstjeneste. Kirkerummet blev i øvrigt indviet af daværende biskop Kjeld Holm. Lige udenfor sansehuset var der en mindemur, hvor beboerne kunne sætte lys, når sorgen over en afdød ven eller et familiemedlem skulle bearbejdes. Husets sansehave blev til virkelighed ved, at Hedeselskabet og fhv. borgmester Aleksander Aagaard donerede et anseeligt beløb. Alt sammen noget, Sølund og Skanderborg Kommune med rette kunne være stolte over at kunne tilbyde Sølunds beboere. Beboere, for hvem det ellers kunne være sparsomt med oplevelser. Og da jeg forleden gik tur i området og lagde ruten forbi Sansehuset, var der at se kun minderne tilbage. Jeg fik det rigtigt dårligt. Huset ser forladt ud. Haven er groet sammen. Mindemuren ligner ikke en mur, der er værd at mindes. Murstykker er faldet ned, så vand og dermed frost rigtig kan få fat. Da den nye børnehave med adresse på Sølund skulle vedtages, bragte jeg sansehsuet i forslag, hvilket jeg aldrig skulle have gjort, og det var endda før, at "kloge kvadratmeter" havde fundet sit indtog i Skanderborg Kommunes ordbog. Jeg ved godt, at der er mange gode undskyldninger for, hvorfor man ikke lige kan gøre dette og hint, men alligevel kan vi simpelthen ikke være dette bekendt. Dette er værdier, bygget omkring 2010, som blot får lov at forfalde. Vi bruger masser af penge på at bygge masser af mursten, mens andet forfalder. Kan det virkeligt være rigtigt, kære borgmester og byråd?

Annonce