Annonce
Udland

Tyrkiet: USA bør afblæse beslutning om kampflyprogram

Eric Baradat/Ritzau Scanpix
Der mangler en legitim begrundelse for at smide Tyrkiet ud af F-35-program, siger tyrkisk forsvarsministerium.

USA bør trække sin beslutning om at ekskludere Tyrkiet fra sit F-35-kampflyprogram tilbage.

Sådan lyder meldingen fra det tyrkiske forsvarsministerium, skriver nyhedsbureauet AP torsdag formiddag.

Beslutningen om at smide Tyrkiet ud blev truffet, efter at landet har købt et missilforsvarssystem af Rusland.

Den militære luftbase Mürted Airfield Command nordvest for Tyrkiets hovedstad, Ankara, modtog fredag de første dele af det russiske luftforsvarssystem S-400. USA har længe forsøgt at forhindre den levering.

Købet fra russerne vil ifølge USA gå ud over F-35-programmet og gavne den russiske efterretningstjeneste. Den påstand afviser det tyrkiske forsvarsministerium.

Ministeriet mener, at beslutningen om at smide Tyrkiet ud af programmet mangler en "legitim begrundelse".

- Det er ikke bare uretfærdigt at ekskludere Tyrkiet fra et program, som vi er partnere i, men påstanden om, at S-400 vil skade F35 er ugyldig, lyder det i en udtalelse fra forsvarsministeriet.

- Vi opfordrer USA til at trække denne fejl, der vil skabe uoprettelige skader på vores strategiske bånd, tilbage, siger ministeriet.

På et pressemøde har Ellen Lord fra det amerikanske forsvarsministerium oplyst, at USA og andre F-35-partnere er enige i beslutningen om at ekskludere Tyrkiet.

Beslutningen vil ifølge amerikanske myndigheder medføre, at dele af produktionen af F-35-kampfly vil overgå til hovedsageligt amerikanske fabrikker og ikke tyrkiske.

En række tyrkiske virksomheder er underleverandører i kampflyprogrammet. Danmark er blandt partnerlandene i F-35-programmet.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce