Annonce
Erhverv

Tvingstrup-virksomhed solgt til konkurrent i Støvring

Tracer leverer træ til f.eks. terrasser. Nu er virksomheden med base i Tvingstrup solgt til en Støvring-virksomhed. Pressefoto

Tvingstrup: Virksomheden Tracer ApS, der har specialiseret sig i import af bæredygtigt træ, og som i ca. 12 år har holdt til på Industriskellet i Tvingstrup, er solgt til Støvring-virksomheden Keflico A/S.

Det oplyser Keflico i en pressemeddelelse.

Keflico er en af Damarks største handelsvirksomheder inden for træ, og med Tracer ombord styrker virksomheden udvalget inden for tropiske, mindre kendte træsorter.

Overtagelsen sker per 1. januar 2019, og Tracers stifter og indehaver, Kasper Kopp, fortsætter i Keflico som ansvarlig for salg og indkøb af hårdttræs-produkter.

Om overtagelsen får konsekvenser for aktiviteteterne i Tvingstrup, hvor Tracer i dag har lager og showroom i lejede lokaler, er for tidligt at sige, oplyser Kasper Kopp.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce