Annonce
Danmark

Løkke sætter søndag aften ord på formandsfarvel

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Lars Løkke, der trak sig efter uro, vil søndag aften give interviews om at forlade formandsposten.

Siden Lars Løkke Rasmussen (V) for to uger siden gik af som formand for Venstre, har der været stille fra den tidligere statsminister.

På nær et par opslag på sociale medier har der været tavshed i offentligheden fra Venstre-politikeren, der gik af efter uro om formandskabet i partiet.

Søndag aften vil Løkke dog sætte ord på sit farvel som formand.

Det sker i et interview med TV2 klokken 19.10, oplyser TV2, og med DR i nyhedsmagasinet 21 Søndag. Det skriver programmets vært, Kåre Quist, på Twitter.

Løkke trak sig 31. august efter et møde i Venstres hovedbestyrelse på hotellet Comwell Kellers Park i Brejning ved Vejle.

Mødet forlod Lars Løkke Rasmussen ad bagudgangen, og han stillede ikke op for efterfølgende at kommentere sin afgang over for pressen.

Det gjorde til gengæld Kristian Jensen, som efter mødet i hovedbestyrelsen valgte at trække sig fra sin post som næstformand.

Løkke har dog lavet et par opslag på sociale medier. Først en melding om sin afgang:

- Vigtigt at holde fast i sin selvrespekt. Kan ikke være formand for et parti, hvor jeg som formand afskæres fra min mulighed for at få diskuteret og afprøvet den politiske linje, jeg har lagt, i det landsmøde-forum, hvor jeg er valgt. Tak for mange gode år, skrev han 31. august på Facebook.

Samme aften lagde han et opslag på Instagram, hvor han ses sammen med sin familie og skrev, at "noget er vigtigere end andet: Familien er samlet".

Venstres nye formand og næstformand vælges på et ekstraordinært landsmøde 21. september.

Jakob Ellemann-Jensen (V) er eneste kandidat til formandsposten, mens både Ellen Trane Nørby (V) og Inger Støjberg (V) har meldt sig som kandidater til næstformandsposten.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce