Annonce
Odder

Turistguide for Odder næsten udsolgt trods højere oplag end sidste år

Direktør i Turistsamarbejdet Kystlandet, Helle Berthold Rosenberg, fryder sig over, at interessen for den nye turistguide er så stor. Arkivfoto: Morten Pape
Turisterne har taget rigtig godt imod ny velkomstguide for Odder, fortæller direktør for Turistsamarbejdet Kystlandet.

Odder: Trods en udvidelse af sidste års oplag fra 13.000 til rekordhøje 24.000 eksemplarer var årets velkomstguide, den officielle turistguide for området, næsten udsolgt allerede før efterårsferien.

Guiden bliver blandt andet omdelt til 2500 sommerhuse og udbydes mere end 100 steder i området.

Annonce

Den nye guides popularitet tyder på, at interessen for Odder er stigende. Det understreger, at Odder har et bredt udvalg af unikke oplevelser for alle.

Helle Berthold Rosenberg, direktør i Turistsamarbejdet Kystlandet.

Tegn på mere interesse

- Det er fantastisk, at vi igen i år ser, så mange turister griber velkomstguiden for at finde oplevelser i vores smukke område. Endnu er det for tidligt at sige noget om fremgangen af besøgende, men guidens popularitet tyder på, at interessen for Odder er stigende. Det understreger, at vi har et bredt udvalg af unikke oplevelser for alle, siger direktør i Turistsamarbejdet Kystlandet, Helle Berthold Rosenberg, i en pressemeddelelse.

Til næste år vil oplaget derfor endnu engang blive udvidet. Denne gang med i alt 6.000, så oplaget i alt rammer 30.000 eksemplarer. Guiden udkommer igen i tre sprog, da sprogversioneringen har fået meget ros fra såvel turister som erhverv.

Bæredygtig læsning

Turister spørger stadig efter en fysisk udgave af velkomstguiden, selvom information i dag i højere grad skal være digitalt. Ikke mindst med tanke på miljøet. Derfor er årets velkomstguide produceret af 100 procent bæredygtige materialer og uden spor af kemikalier eller tungmetaller.

- Vi er stolte over at have Danmarks første 100 procent bæredygtige turistguide. Naturen er vigtig for os alle og derfor skal vi selvfølgelig skrue på de knapper, vi kan, for at passe på den, siger Helle Berthold Rosenberg.

VisitOdder har samarbejdet med danske KLS PurePrint om at skabe dette års velkomstguide. Det er et af bare tre trykkerier i verden med verdens højeste miljøcertificering og bliver anbefalet af Danmarks Naturfredningsforening, oplyses det i pressemeddelelsen.

Næste velkomstguide udkommer i marts 2020 på dansk, engelsk og tysk med et forbedret design.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce