Annonce
Odder

Tunbo hilser forslag om ø-vaccination velkommen

Tunø færgens afgang fra Hou Havn
Mette Bjerring ser gerne, at alle på småøerne vaccineres på en gang.
Annonce

Tunø: Det giver god mening, at alle vi på småøerne bliver vaccineret på en gang, og at det foregår ved, at et vaccinationskorps kommer over til os.

Mette Bjerring, der bor på Tunø, er glad for, at borgmestrene i Odder, Hedensted og Horsens Kommuner har foreslået sundhedsminister Magnus Heuniche (S), at man som noget af det næste vaccinerer samtlige beboere på småøerne.

Forslaget er kommet, efter at flere øboere i medierne har udtalt, at de ikke kan komme til vaccinationscentre på fastlandet, fordi de tilhører risikogruppen på borgere ældre end 65 år, som modtager praktisk hjælp og hjælp til sygepleje i eget hjem. En så lang rejse til et vaccinationscenter rækker deres helbred ganske enkelt ikke til.

- Jeg tilhører selv den gruppe, og har ikke været på fastlandet i 11 måneder. Som jeg har det helbredsmæssigt lige nu, kan jeg ikke tage afsted, siger øboen, der skønner, at cirka 10 andre borgere på Tunø har det på samme måde.

Annonce

Lægerne kan komme

Mette Bjerring ser helst, at øens praktiserende læger hurtigst muligt kommer til øen for at vaccinere hende og de øvrige beboere i den gruppe, som står for skud lige nu, efter at plejehjemsbeboere landet over er blevet vaccineret.


Om resten af øens yngre borgere skal vaccineres samtidig, det vil jeg lade være op til beslutningstagerne.

Mette Bjerring, Tunø


- Det giver god mening for mig, og såvidt jeg ved, er det muligt med den nyest ankomne vaccine, som ikke behøver være frosset ned til 70 grader før brug. Men om resten af øens yngre borgere skal vaccineres samtidig, det vil jeg lade være op til beslutningstagerne. Jeg ved blot, at jeg og flere andre her på øen ikke kan komme til fastlandet, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Bekymret SF'er om muligt svigt på børne- og familieområdet: Byrådet skal orienteres

Coronavirus

Live: Pfizer kan ikke levere - Danmark får 100.000 færre doser i første kvartal

Horsens

Medarbejder skal for retten - og indtil da afviser Vejles politikere at grave videre i Sofie-sagen

Annonce