Annonce
112

Tunøs sommerlæge vender tilbage

Siden maj har tunboerne fået besøg af en praktiserende læge en gang om ugen. Tidligere skete det kun en gang om måneden. Ordningen med ugesbesøg bliver efter alt at dømme nu gjort permanent. Arkivfoto
Regionens Udvalg for De Nære Sundhedstilbud vil genindføre, at øen igen får en fast læge i den mest travle turistmåned.

Tunø: Står det til regionens Udvalg for De Nære Sundhedstilbud, vil Tunø allerede fra næste sommer få genindindført ordningen med en sommerlæge på øen. Dog kun i fire uger i juli mod tidligere i otte uger.

Den gamle ordning med en sommerlæge på øen blev ellers sparet væk først på året, hvilket medførte stor bekymring fra primært sommergæsterne. Også selv om der i samme åndedræt blev indført et ugentligt lægebesøg fra Samsø mod tidligere kun en gang om måneden. Mange frygtede nemlig, at der med flere og flere turister i sommerhalvåret også ville ske mange flere ulykker i sommermånederne.

- Vi har lyttet til turboernes bekymring og er kommet frem til, at der igen skal være en læge på øen i højsæsonen, hvilket vi sige fire uger i juli. Samtidig vil vi anbefale, at ordningen med et ugentligt lægebesøg året også rundt fortsætter, siger Finn Thranum (V), der er både medlem af regionens Udvalg for De Nære Sundhedstilbud og formand for Udvalget for Sundhed, Social og Forebyggelse i Odder Kommune.

Annonce

Jeg kunne godt forestille mig og håbe på, at læger fra Odder vil byde ind på opgaven med at besøge Tunø en gang om ugen og måske på skift passe tjansen som sommerlæge.

Finn Thranum (V), medlem af regionens Udvalg for De Nære Sundhedstilbud og formand Sundheds-, Social- og Forebyggelsesudvalget i Odder Kommune.

Skal i udbud

Finn Thranum er glad for, at forsøgsordningen med et ugentlig lægebesøg efter alt at dømme bliver permanent. Indtil 1. maj vil den forsat blive varetaget af praktiserende læge Flemming Jensen, der tidligere boede på Samsø men nu er flyttet til Jylland.

Herefter skal den sendes i udbud.

- Jeg kunne godt forestille mig og håbe på, at læger fra Odder vil byde ind på opgaven med at besøge Tunø en gang om ugen og måske på skift passe tjansen som sommerlæge. Så kan turboerne også besøge lægerne i deres praksis i Odder, når de er på fastlandet, siger han.

Forslaget om at gøre forsøget med et ugentligt besøg permanent og geniføre en sommerlæge på Tunø skal forbi regionsrådet, før det er er endelig vedtaget. Her lander det på mødebordet onsdag 30. oktober.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce