Annonce
Danmark

Mange hunde bidt af hugorme i påsken - Tulle døde af det

Niårige og blot seks kilo tunge Tulle overlevede ikke slangebiddet i Søndervig langfredag. Privatfoto
Dyrlæge behandlede omkring tyve hunde, der skærtorsdag og langfredag var blevet bidt af hugorme i Søndervig- og Hvide Sande-området.

Søndervig: Det solrige påskevejr lokkede masser af turister til Vestkysten – men også hugorme kom frem for at varme sig i solen, hvilket resulterede i, at mange hunde blev bidt.

Dyrlæge Peter Ransborg fra Dyrlægegruppen Vestjylland skønner, at han skærtorsdag og langfredag fik opkald fra omkring tyve hundeejere, primært fra Søndervig- og Hvide Sande-området, der havde set eller havde mistanke om, at deres hund var blevet bidt af en hugorm.

- Jeg har ikke så lang tids erfaring med at være dyrlæge på Vestkysten, men jeg synes, det er usædvanligt mange hugormebid i løbet af to dage. Hugormene må være vågnet og så kommet ud i det varme vejr. Det er jo netop varmen, der lokker dem frem, fortæller Peter Ransborg, der har klinik i Struer.

Han havde vagten skærtorsdag og langfredag og forventer, at billedet var det samme på de øvrige påskedage, da andre dyrlæger havde vagten.

Hjerte og luftveje

Når en hund er blevet bidt af en hugorm, anbefaler Peter Ransborg, at han får hunden ind til undersøgelse.

- Jeg tjekker hjertet og tjekker, at luftvejene er frie. Hunde er typisk blevet bidt i forbenet eller snuden, for de er nysgerrige. Biddet hæver op, og derfor skal jeg tjekke, at luftvejene er frie. Jeg giver så hunden antihistamin og binyrebarkhormon for at dæmpe symptomerne. Desuden giver jeg hunden noget stærkt smertestillende. Man kan ikke fjerne giften, og man giver ikke antiserum til dyr. Det er hundens egen styrke, der skal bære den igennem, siger Peter Ransborg.

Han forklarer, at hugormens gift er beregnet til små dyr, som er dens bytte.

- Så det er en fordel at være en stor hund med større volumen til at fordele giften, og i god kondition. Er hunden ældre og lille, er den dårligere stillet, siger dyrlægen.

Annonce

Blev apatisk

Det var netop tilfældet for den niårige og blot seks kilo tunge Jack Russel-terrier Tulle, der var med sin ejer Brian Søby Jensen i Søndervig langfredag. Tulle blev bidt i forbenet af en hugorm, der lå og varmede sig på sorte granitfliser ved et sommerhus.

- Ingen så hende blive bidt, og hun peb heller ikke, men hun begyndte at halte. Jeg tjekkede, om hun havde fået en torn op i poten eller havde forstrækket noget, men det reagerede hun ikke på. Pludselig blev hun apatisk og sad blot og stirrede. Så kunne jeg se, at benet hævede, og at der var en lille rød plet på hendes ben, fortæller Brian Søby Jensen.

Han ringede til dyrlæge Peter Ransborg, der diagnosticerede symptomerne som et slangebid, hvorpå Tulle blev kørt fra Søndervig til Struer. Hugormen havde ramt Tulle med én tand, ikke dem begge. At det kunne være et hvepsestik blev afvist af dyrlægen, men i givet fald havde behandlingen været det samme.

Annonce

Krampe

Brian Søby Jensen kørte derefter hjem til Ikast med Tulle med dyrlægens fortrøstningsfulde ord om, at det er sjældent hunde dør af hugormebid – men også med visheden om, at mindre hunde er mere sårbare.

- Om søndagen var hun rimelig frisk, hun kom ud og fik tisset, fik vand og lidt hundekiks. Hun lå i sin kurv i skyggen i haven og fulgte med i, hvad vi lavede. Hun var dog lidt hævet i hovedet. Jeg kunne også se, at hun var blevet meget mørk i huden i forhold til fredag. Pludselig fik hun krampe, og da jeg løftede hende op, var hun død. Det skete på få sekunder. Jeg ringede så til dyrlægen, som sagde, at det er usædvanligt, at hunde dør af det, men Tulle kan have været allergisk, og så kombineret med hendes alder og størrelse, siger Brian Søby Jensen.

Annonce

Hund i snor

Dyrlæge Peter Ransborg anbefaler hundeejere at føre deres hund i snor og holde den væk fra klit- og lyngarealer. Gå på stier, for herfra vil hugorme normalt fortrække, når de hører mennesker nærme sig.

- Varmen er lige kommet, og måske er hugormene stadig lidt sløve og dovne og har derfor ikke trukket sig hurtigt nok tilbage, når de har hørt folk og hunde nærme sig, siger dyrlægen, der mener, at det kan være en forklaring på påskens mange hugormebid.

Annonce
Annonce
Horsens

Problemer med aflevering af freetrailerne på Smedetorv fortsætter: Nu tager Ikea konsekvensen

Horsens For abonnenter

Mand fik hugget lillefingeren af: 27-årig skal fem år i fængsel for øksevold

Sport

Vanvittig buzzer beater sikrede Horsens IC-sejr i allersidste sekund: Derfor er der pres på, hvis holdet skal nå at spille sig tilbage i medaljestriden

Hedensted For abonnenter

77-årige 'Polle' er landets ældste seriehåndboldspiller og spiller hver kamp: - Selv modstandernes fans jubler, når jeg scorer

Tyske oversvømmelser chokerede verden: Det kan også ske i Danmark, for vi bygger for tæt på vandet

Horsens For abonnenter

Cykelholdet Sund Vilje blev skelsættende for Flemmings liv: Nu cykler han til Paris med sit eget lille hold

Navne For abonnenter

Andre cutter sig, jeg brugte tatoveringerne: I dag er Sabrina mor, dagplejer og lykkelig, og hun har ikke længere brug for smerten fra nålen

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Seneste plus

Horsens

Graven skal ændres fra ærgerlig til attraktiv: Nu er første skridt på vejen vedtaget - og det kommer fra en uventet kant

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Horsens

Priserne stiger fortsat - men i langsommere tempo: Man kan stadig tjene pænt på at sælge huset i 2022

Erhverv For abonnenter

Henrik taber 100 kroner for hver gris, han sender ud af stalden

Horsens

Jeg er blevet gravid, mens jeg er i et barselsvikariat - kan min chef fyre mig, når jeg fortæller det?

Annonce