Annonce
Hedensted

Tuberkulose, marsvin og romancer: Ruth satte kulør på lokalhistorien

Ruth Jensen har mange minder fra sin tid som sygeplejerskeelev på Juelsminde Kysthospital. Hun stammer oprindeligt fra havnebyen og bor der også i dag, og lørdag delte hun ud af sine minder fra tiden på hospitalet. Foto: Søren Gylling
Juelsminde Kysthospital lukkede i slutningen af 1960'erne, men lørdag blev det for en stund genoplivet, da den tidligere sygeplejerske 85-årige Ruth Jensen på Arkivernes Dag i Juelsminde fortalte historier fra sin gamle arbejdsplads.

Juelsminde: Seks ejendomskomplekser med luksuslejligheder i første parket til fjorden fylder i dag det meste af den store grund på Kystvej 15-25 i Juelsminde. Der er ikke mange spor tilbage, fra dengang stedet husede byens største arbejdsplads, Juelsminde Kysthospital, hvor tuberkulosepatienter fra store dele af Jylland kom for at blive behandlet og nyde godt af den friske havluft.

Men minderne er der endnu. Nogle af dem er bevaret på Juelsminde Lokalarkiv i form af fx billeder og skriftlige beretninger, andre hos de mennesker, der engang arbejdede på kysthospitalet eller var indlagt som patienter. En af dem er 85-årige Ruth Jensen, der var elev på stedet fra 1952 til 1954 og siden ansat som sygeplejerske af flere omgange.

- Det var et spændende sted at være som elev. Man kom meget tæt på patienterne, fordi de var indlagt længe og til tider flere gange. Følelsesmæssigt kunne det være hårdt at være vidne til, hvordan et langt sygdomsforløb kunne påvirke en patient og dennes familie, men der var selvfølgelig også hyggelige episoder, fortæller Ruth Jensen.

Lørdag var det gamle kysthospital omdrejningspunktet, da Juelsminde Lokalarkiv holdt åbent hus i forbindelse med det landsdækkende arrangement Arkivernes Dag. 50-60 borgere kiggede forbi, og en god del af dem fik sig også en snak med Ruth Jensen, der hele dagen var parat til at svare på spørgsmål om sin tidligere arbejdsplads.

Annonce

Juelsminde Kysthospital

  • Idéen til et sanatorium kom fra prins Schoenaich-Carolath, der mente, at Juelsminde havde ideelle forhold til helbredelse af brystsyge (lungetuberkulose) - et åbent land med masser af frisk luft og en dejlig badestrand.
  • Efter nogle års arbejde lykkedes det i 1898 at samle tilstrækkelige midler til, at sanatoriet kunne blive en reaktitet. Pengene kom fra private, legater, kommunale institutioner, banker og staten.
  • I 1902 stod sanatoriet færdigt med plads til 52 børn. Fem år senere blev det udvidet med yderligere 48 pladser. En ny afdeling for voksne patienter med kirurgisk tuberkulose blev indviet i 1932.
  • Fra 1945 var tuberkulosen dalende, og hospitalet fik nu patienter fra Grønland. Sidst i 1960'erne blev hospitalet nedlagt, og Københavns Kommune overtog det som plejehjem. I 1977 blev det solgt til Tvind-skolerne.
  • Sanatoriet, der var i drift i næsten 70 år, var byens største arbejdsplads.
  • I 2005 startede nedrivningen af det gamle kysthospital, og opførelsen af Solsiden - boligblokke med luksuslejligheder - kunne begynde.

Mange blev gift

Da Ruth Jensen blev elev på Juelsminde Kysthospital i begyndelsen af 1950'erne, var tuberkulose stadig en udbredt sygdom i Danmark. Kysthospitalet var blevet bygget 50 år tidligere, og det var et af mange sanatorier rundt om i landet, hvor mennesker med tuberkulose kunne blive behandlet.

- Frisk luft og nærende mad var foruden medicin og operation vigtige elementer i behandlingen, og det nød vi som elever også godt af. Der var kostordning på stedet, og vi fik samme mad som patienterne, husker Ruth Jensen.

I de første mange år var Kysthospitalet et behandlingssted for børn og unge mennesker med lungetuberkulose, og på det tidspunkt, i begyndelsen af 1900-tallet, var sygdommen så udbredt, at den var skyld i hvert tredje dødsfald i Danmark i aldersgruppen 15 til 60 år.

Selvom der i 1950'erne var blevet opfundet et antibiotikum mod tuberkulose, var der stadig mange, der blev ramt, og Kysthospitalet havde på det tidspunkt ikke længere lunge-patienter, men specialiseret sig i kirurgisk tuberkulose hos både børn og voksne.

- Det gik den rigtige vej med tuberkulosen, og selvom patienterne var indlagt længe, så blev de som regel raske. Der er i årenes løb mange mænd fra Juelsminde, der har hentet deres koner blandt de ansatte sygeplejersker, elever og husassistenter. Flere ægteskaber er også indgået mellem patienter og ansatte, fortæller Ruth Jensen.

Afdeling for grønlændere

Det var også, mens hun var elev, der blev oprettet en afdeling for grønlændere på hospitalet. I Grønland kunne man ikke selv håndtere de mange tuberkulose-tilfælde, så syge grønlændere blev sendt til Danmark.

- De danske patienter blev færre, men vi fik omkring 20 grønlandske patienter i Juelsminde. Det var meget specielt, for de havde helt andre vaner og skikke. Det var svært for de nye patienter, men sandelig også for personalet. Mange havde nogle af deres traditionelle madvarer med, der efter vores mening ikke duftede særligt rart. Hvis et marsvin røg i fiskernes net, så fik de oppegående grønlandske patienter lov til at slagte det på gårdspladsen, og så skar de det rå spæk i smalle striber og spiste det med stor fryd, husker Ruth Jensen.

De fleste grønlændere tog hjem efter endt behandling, men nogle valgte også at blive og tilbragte resten af deres liv i Juelsminde.

Tuberkulosens historie

Tuberkulose var i begyndelsen af det forrige århundrede den helt store og meget frygtede sygdom, der især ramte den fattige del af befolkningen, både i byerne og på landet. Omkring år 1900 skyldtes hvert tredje dødsfald i Danmark i aldersgruppen 15-60 år tuberkulose. Det svarede til 5-6.000 dødsfald om året.

Den mest udbredte form var lungetuberkulose, og der blev udviklet et helt koncept for behandlingen af tuberkulosepatienter på de sanatorier, der skød op i hele landet. Patienterne skulle have masser af lys, frisk luft og nærende kost, og sanatorierne blev placeret langt uden for byerne for at isolere de syge fra den raske befolkning.

I 1943 blev et vigtigt antibiotikum opdaget, streptomycin, der kunne helbrede tuberkulose.Det blev starten til, at tuberkulosen næsten blev udryddet op gennem 1960’erne.

Bal på Færgegården

Ruth Jensen har mange minder fra sin elevtid på stedet - også fra fritiden, hvor de unge sygeplejerskeelever efter at have været til bal på Færgegården eller til en aftenforestilling i biografen måtte snige sig ind gennem hendes vindue, hvis de kom hjem senere end kl. 22.

- Der var nogle andre strikse forhold dengang, selvom vi jo alle var over 18. Der var også klare regler for, hvordan vi måtte indrette vores værelser. Jeg kunne godt lide at tegne og havde selv lavet nogle Christel-tegninger, som jeg hængte op. Men det forbød oldfruen. Der var tre søm på værelset, og der skulle hænge ordentlige malerier - og i hvert fald ikke tegninger af letpåklædte damer, det var usmageligt, siger Ruth Jensen.

Hun færdiggjorde sin uddannelse i Grenå, men var tilbage som nattevagt på Kysthospitalet i Juelsminde, da det lukkede i slutningen af 1960'erne.

- Det var et stort problem i byen, fordi rigtig mange mistede deres arbejde. I nogle tilfælde begge parter i et ægtepar, siger Ruth Jensen.

Selv fik hun job på Horsens Sygehus, og senere blev hun først sygeplejerske hos en praktiserende læge og siden hjemmesygeplejerske. Men tiden på Juelsminde Kysthospital glemmer hun aldrig.

Der var godt gang i snakken, da Juelsminde Lokalarkiv lørdag holdt åbent hus i forbindelse med Lokalarkivernes Dag. Foto: Søren Gylling
Juelsminde Kysthospital blev bygget i 1902 og revet ned godt 100 år senere. I dag er der lejligheder på stedet. Arkivfoto: Juelsminde Lokalarkiv
Juelsminde Kysthospital lukkede i slutningen af 1960'erne, og bygningen på Kystvej blev de næste årtier brugt til andre formål. I 2005 blev den revet ned for at give plads til luksuslejligheds-projektet "Solsiden". En tredje og sidste etape af projektet ventes at blive opført inden længe. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce