Annonce
Udland

Trumps tidligere advokat Giuliani fratages advokatbestalling

Rudy Giuliani må ikke længere arbejde som advokat i New York. (Arkivfoto). Foto: Zz/Dennis Van Tine/Star Max/Ipx/Ritzau Scanpix

Rudy Giuliani har påstået, at Donald Trump tabte præsidentvalget i 2020 på grund af valgsvindel.

Donald Trumps tidligere rådgiver og advokat Rudy Giuliani er blevet frataget sin advokatbestalling i New York.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

En domstol i New York har besluttet at fratage 77-årige Giuliani retten til at arbejde som advokat i delstaten, fordi han gentagne gange har påstået, at Donald Trump tabte præsidentvalget i 2020 på grund af valgsvindel.

Annonce

Retten fandt, at Giuliani, der er tidligere borgmester i New York City, fremførte "påviseligt falske og misvisende udsagn" som Trumps advokat.

Efter at valgresultatet stod klart, og det dermed lå fast, at Joe Biden ville blive USA's næste præsident, hjalp Giuliani med at forsøge at anlægge retssager i flere delstater, hvor Trump-kampagnen mente, at demokraterne havde forpurret valgresultatet. Der var dog ingen konkrete beviser.

Giuliani har en lang karriere bag sig i den amerikanske offentlighed. Han blev en kendt skikkelse i 1980'erne som en aggressiv og ambitiøs advokat på Manhattan.

Republikaneren blev vagt som borgmester i 1993 og genvalgt til en anden periode fire år senere.

Han var borgmester under terrorangrebene på de to højhuse ved World Trade Center på Manhattan 11. september 2001.

Han blev døbt "Amerikas borgmester" for sit stærke lederskab i efterdønningerne af angrebet.

Giuliani udnyttede sit gode omdømme, da han iværksatte et mislykket forsøg på at blive Republikanernes præsidentkandidat i 2008.

Efterfølgende blev han en trofast støtte af Trump - en mangeårig ven og newyorker ligesom Giuliani. I 2018 blev han et fremtrædende medlem af Trumps indercirkel, og under valget i 2020 fungerede han som rådgiver og advokat for Trump.

/ritzau/

Annonce
Horsens For abonnenter

Årets højdepunkt venter for Horsens-skib: Halifax-bombefly fra krigen skal op fra havets dyb

Danmark

Tirsdagens coronatal: Tre døde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Net over havnebad endte som fuglefælde

Odder For abonnenter

Efter 71 år uden hovedbygning: Godsejer vil genopføre Rathlousdal ved Odder

Sport

Hvad er der dog galt med Esbjerg?

Sport

Drachmann ikke med til Amager

Sport

Thor Lange: AC Horsens er favorit på Amager

Odder For abonnenter

Et sommerhus ved Saxild Strand er ugens dyreste bolighandel: Kun et hus solgt for under tre millioner kroner

Erhverv

Flere forretninger har fortsat svært ved at skaffe varer på grund af corona: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Seneste plus

Hedensted

Se video: Kænguru løs i Løsning - efterlyser ejer

Indland

Optag på uddannelser: Så mange får deres førsteprioritet

Sport

Johanne Svendsen kom hjem til Vejle og slog professionel ukrainer

Erhverv For abonnenter

Begyndte i en campingvogn på græsplænen: Telefoni-udvikler syvdoblede millionoverskud - og forventer mere

Odder

Tre personer kæntret i jolle ved Samsø - Både Molslinjen og Samsøfærgen er sejlet til undsætning

Annonce