Annonce
Udland

Trump ville tage imod smuds om politisk modstander

Saul Loeb/Ritzau Scanpix
Trump ville sige ja tak, hvis Rusland eller Kina tilbød information om modstander i præsidentvalgkamp.

Donald Trump er åben over for at tage imod smuds om sin politiske modstander i præsidentvalgkampen i 2020 fra udenlandske magter.

Det siger den amerikanske præsident i et interview med ABC News natten til torsdag dansk tid.

- Jeg tror, at jeg ville høre det. Det er intet galt i at lytte, siger han.

Trump afviser samtidig, at det ville medføre udenlandsk indblanding i det amerikanske valg.

- Det ville ikke være indblanding, hvis de har information, så tror jeg, at jeg ville tage imod det, siger Trump.

- Hvis jeg troede, at der var noget galt, så ville jeg måske gå til FBI.

Trump-kampagnens kontakter med russere under præsidentvalgkampen i 2016 har først ført til en FBI-undersøgelse og senere til den særlige efterforsker Robert Muellers undersøgelse.

Mueller har brugt knap to år på at undersøge, om der var en forbindelse mellem Rusland og Trumps kampagnestab op til præsidentvalget i 2016, og om Trump forsøgte at blande sig i efterforskningen af dette.

En af de ting, der er blevet undersøgt, er Donald Trump Jr.'s rolle i organiseringen af et møde med en russisk advokat i 2016.

Advokaten tilbød belastende informationer om Hillary Clinton, som var Donald Trumps modkandidat i præsidentvalgkampen.

Mueller-rapporten har konkluderet, at der ikke var beviser for et samarbejde mellem Rusland og Trump-kampagnen.

Derimod indeholder rapporten ti konkrete eksempler på, at Trump har forsøgt at blande sig i efterforskningen.

Flere af kandidaterne til posten som Demokraternes præsidentkandidat i valgkampen i 2020 har fordømt Trumps kommentarer til ABC News.

- Præsident Trump byder endnu engang udenlandsk indblanding i den amerikanske valgkamp velkommen, skriver Joe Biden, der er tidligere vicepræsident i USA.

- Dette handler ikke om politik. Det er en trussel mod vores nationale sikkerhed. En amerikansk præsident burde ikke søge deres (udenlandske magters, red.) hjælp og tilskynde dem, der nedbryder demokratiet.

/ritzau/AP

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce