Annonce
Udland

Trump siger USA taler godt sammen med Taliban

USA har haft en serie møder med Taliban i Qatar. Kritikere siger, at der sker uden om Afghanistans regering.

Præsident Donald Trump siger, at USA har gode drøftelser med Taliban i Afghanistan om en fredsaftale.

Det samme gælder også i forhold til den afghanske regering, påpeger han ifølge AFP.

- Vi har meget gode drøftelser med Taliban. Vi har meget gode drøftelser med den afghanske regering, siger han til journalister.

Der er stigende forventning om, at en aftale kan indgås med Taliban, og de amerikanske styrker i landet kan trækkes hjem.

Der har været soldater fra USA i Afghanistan siden 2001. Her blev landet invaderet, efter Osama bin Ladens al-Qaeda havde angrebet World Trade Center i New York og forsvarsministeriet i Washington. Det kostede næsten 3000 mennesker livet.

Trumps regering er stærkt opsat på at afslutte USA's krig i Afghanistan, der har kostet op mod 1000 milliarder dollar.

Der har i år været en række møder mellem repræsentanter for den amerikanske regering og Taliban. De har fundet sted i Qatars hovedstad, Doha.

Siden begyndelsen af sin præsidentperiode har Trump sagt, at hans mål er at få USA's soldater ud af Afghanistan.

Til gengæld skal Taliban forpligte sig til at give sikkerhedsgarantier, så radikale islamistiske grupper som al-Qaeda ikke igen kan få fodfæste i Afghanistan.

En selvmordsbombe lørdag mod et bryllup i hovedstaden Kabul understreger, hvor svært det bliver at sikre et fredeligt Afghanistan i fremtiden.

Bomben kostede mindst 63 bryllupsgæster livet, og op mod 200 blev såret.

Islamisk Stat i Afghanistan har taget skylden for angrebet.

Kritikere siger, at USA's ønske om en hurtig retræte kan sætte nogle af de fremskridt, der er nået siden 2001, over styr. Det gælder for eksempel demokratiske valg og pigers ret til skolegang.

De påpeger også, at USA har forhandlet med Taliban uden at involvere den afghanske regering.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Sport

Nyt fra seriefodboldens verden

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce