Annonce
Danmark

Trump sår tvivl om besøg til Danmark: Jeg kommer måske

Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix
USA's præsident er ikke sikker på, at han kommer til Danmark til september, selv om det er planlagt.

Efter planen skal USA's præsident, Donald Trump, besøge Danmark 2.-3. september. Men den plan sår præsidenten søndag aften dansk tid selv tvivl om til et møde med amerikansk presse.

- Vi er en af Danmarks allierede, og vi hjælper Danmark, og vi beskytter Danmark. Jeg overvejer at tage dertil (Danmark, red.).

- Jeg tager ikke nødvendigvis helt sikkert dertil. Det gør jeg måske. Vi tager til Polen, og så tager vi måske til Danmark, siger Donald Trump.

Donald Trumps udtalelser kommer, i forbindelse med at han bliver spurgt ind til et muligt køb af Grønland.

Det er dronning Margrethe, der har inviteret Donald Trump på et officielt statsbesøg. Planen er, at han skal ankomme til Danmark 2. september, efter at han dagen forinden har besøgt Polen.

Under besøget er det planlagt, at Donald Trump blandt andet skal mødes med statsminister Mette Frederiksen (S).

Besøget er tidligere officielt blevet bekræftet af både Statsministeriet og kongehuset.

Ritzau forsøger at indhente en kommentar til Trumps udmelding fra Statsministeriet.

Ved samme møde med pressen bekræfter Donald Trump, at han er interesseret i Grønland ud fra et "strategisk" synspunkt.

Han understreger dog, at eventuelle planer om et køb "ikke ligger øverst på dagsordenen".

- Meget kan blive gjort. I virkeligheden drejer det sig om én stor ejendomshandel. Det er hårdt for Danmark, fordi de taber 700 millioner dollar om året på Grønland, siger Donald Trump.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er søndag på besøg i netop Grønland. Hun måtte under sit besøg understrege, at Grønland ikke er til salg.

Det er planlagt, at Donald Trump i Danmark også skal mødes med formanden for det grønlandske selvstyre.

Grønlands landsstyreformand, Kim Kielsen, afviste fredag, at Grønland er eller kan komme til at være til salg.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Odder

Digt, drama og dokumentar på Egmont Højskolen: Kunst kan lære unge at blive hørt

Annonce